Onsdag aften dansk tid blev en af de mest profilerede retssager i nyere tid afgjort, da Johnny Depp vandt over sin ekskone, Amber Heard.
Begge var de bagefter på de sociale medier med udtalelser. Johnny Depp var glad, det var Amber Heard ikke.
På Twitter skriver hun, at hun er trist over, at hun har tabt sagen, men hun er endnu mere trist over, at hun har tabt den ytringsfrihed, hun som amerikaner troede, hun havde.
Samtidig har hun valgt begrænse, hvem der kan kommentere på tweetet. Det er dog fortsat muligt at citere det. En mulighed, som hele 185.000 brugere har valgt at gøre brug af.
Og der er ikke meget sympati for Amber Heard at hente. Her er et minimalt udpluk af, hvad brugerne på det sociale medie skriver.
Tillader ikke folk at kommentere. Som alle andre bøller er hun en kujon.
Gør det muligt at svare, kujon.
Folk som ikke er skyldige i det, de bliver anklaget for, har ikke brug for at begrænse, hvem der kan svare på deres tweets, Amber.
Taler om ytringsfrihed, men lukker for svar. Du fortjener det hele, fordi du er en forfærdelig person.
Hvilken af Ambers personligheder skrev det her? Hun er fucking skør. …
Her ses eksemplet på en dårlig taber.
Er vi i gang med at se reinkarnationen af Lucifer?
Nogle af svarerne, men absolut et fåtal, er til fordel for Amber Heard.
Retten kom frem til, at Amber Heard har æreskrænket Johnny Depp og skal betale i alt 10.350.000 dollar i erstatning. Johnny Depp krævede i alt 50 millioner dollar.
Nævningetinget tildelte hende dog to millioner dollar i det kontrasøgsmål, hun har rejst mod Depp. Søgsmålet lød på hele 100 millioner dollar.
Ærekrænkelsen består i en klumme Heard har skrevet til The Washington Post, hvor hun beskrev, at hun var blevet udsat for hustruvold. Hun nævnte ikke Johnny Depps navn, men retten mener altså alligevel, det er beviseligt, at det er Johnny Depp, hun omtalte.
Amber Heard har allerede meddelt, at hun vil anke dommen.
Parret blev skilt i 2017 efter mindre end to års ægteskab.