Hun har været vidt omkring i medier og tv-programmer, men ifølge det nyeste program med kendissen Amalie Szigethy kender hun alligevel ingen danskere med anden etnisk herkomst.
Det skal der dog laves om på.
Szigethy er vokset op i Nordsjælland, og nu forsøger hun sammen med sin mor, Lotte Lytton Kejser, at udvide sin horisont i programmet 'Der er et yndigt land – med Amalie & Lotte'.
Datteren kan ses i programmet, hvor hun får forklaret, hvordan man laver en god salat ifølge kvinden fra Nørrebro, som hjælper Szigethy.
Da hun og mor Lotte Kejser efterfølgende bliver interviewet til programmet, skal hun fortælle, at hun laver mellemøstlig mad.
I klippet kan man dog se, at hun har svært ved at få placeret, hvor maden kommer fra.
Hun kalder det både asiatisk og nordligt, mens mor Lotte Lytton Kejser griner lidt ad sin datters fejlskud.
I programmet ser man også, at Amalie Szigethy lærer lidt om, hvordan den klassiske arbejdsfordeling er i det mellemøstlige land, som kvinden i programmet er fra.
Szigethy siger, at hun er vant til, at man i Nordsjælland har både udearbejdende mænd og kvinder, når man zoomer ind på familierne.
I den nye reality-serie med mor og datter vil de nordsjællandske kvinder opsøge alle mulige sider af Danmark, som de ikke tidligere har været bekendt med.
De skal for eksempel besøge en minkfarm og en dominatrix.
Alle afsnit af 'Der er et yndigt land – med Amalie & Lotte' er tilgængelige på Viafree.