Amalie Szigethy har oplevet store omvæltninger i sit liv den seneste tid. Hun er for anden gang blevet mor til en lille pige, men hun har også mistet sin far, der gik bort i slutningen af november.

Faren, Thomas Szigethy, blev begravet tirsdag, og det forløb fint, siger datteren.

»Det gik godt, og det var meget rørende. Det er jo megatrist, men det er samtidig også rart at få sagt ordentligt farvel« lyder det fra Amalie Szigethy.

På grund af corona-situationen var det de nærmeste, som var med. Onkler og brødre, siger reality-kendissen.

Her ses Amalie Szigethy, da hun ventede sig med sin datter Josephine.
Her ses Amalie Szigethy, da hun ventede sig med sin datter Josephine. Nils Meilvang

Hun fortæller, at datteren Josephine på fire år, ikke var med, men det var den nyfødte Hannah.

»Josephine forstår jo meget, så jeg ville ikke gøre hende ked af det ved at se mig så skrøbelig ked af det,« lyder det fra Szigethy, som uddyber:

»Men Hannah var med. Hun er jo så lille, at hun ikke forstår det, og så havde jeg også den tanke, at det var sidste gang, jeg så min far, og han nåede jo ikke at møde hende. Så det skulle han lige nå.«

Amalie Szigethy fortæller ikke, hvor begravelsen foregik, men hun siger, at opmærksomheden var stor og hjertevarmende.

»Jeg vidste godt, at min far var en vellidt mand, og at det var noget, der gjorde sig gældende verden over, men jeg blev altså overrasket over at høre fra Sverige, Norge og England. Det er folk, jeg ikke kender, men alligevel er det så rart, at folk viser deres medfølelse.«

Midt i at kendissen skal håndtere sorgen over sin far, oplever hun også stor glæde i sin lille nyfødte pige, Hannah.

»Hun er så nem. Det er næsten ikke til at tro. Det er for godt til at være sandt. Hun græder kun, hvis hun er sulten eller træt, så giver hun et lille vræl fra sig,« siger Amalie Szigethy.

Det er en side, jeg ikke har set før, men folk siger, det er en meget normal reaktion.

Den stolte storesøster har også taget rigtig godt imod den lille ny med kærlighed og omsorg, men der er ét punkt, hvor moren kan se, at der skal konkurreres mere om opmærksomheden.

»Josephine er så sød og vælger tøj til Hannah og skifter hende, men jeg kan mærke, at hun er blevet fræk. Det er en side, jeg ikke har set før, men folk siger, det er en meget normal reaktion.«

Amning og søvn går også så godt, som man kunne ønske sig med en nyfødt, så det er noget, der glæder moren.

Szigethy fortæller, at hun har fokus på at inddrage Josephine, så de alle er sammen om det hele.

Begge piger deler reality-darlingen med Mikkel Skelskov. De to har været til og fra deres forhold et par gange, men nu arbejder de godt sammen om de to piger som venner.

Det var også ham, der var med, da  Hannah kom til verdenen. Det kunne mormor Lotte Lytton Kejser fortælle.

Hun var spændt på at møde det seneste medlem af familien og græd af glæde, da hun hørte, at det var gået godt. På billeder kunne hun desuden konstatere, at den lille ny lignede sin morfar.

»Den lille pige ligner både Malle (Amalies mors kælenavn for sin datter, red.) og Malles far. Så det er virkelig de store følelser, der gør sig gældende i dag,« lød det i slutningen af sidste måned fra en lettet mormor.

Det andet barnebarn, Josephine var også mindst lige så spændt, som sin mormor, fortæller Amalie Szigethy.

»Hun ventede spændt i de ni måneder. Hver dag talte vi om det,« siger hun.