Karsten Ree fyldte rundt og fejrede det med venner og bekendte i Rungsted Havn. Men bag smilet lurer frygten for følgerne af den kræft-sygdom, der har ramt ham.

En smuk kone, et luksus-palæ på Strandvejen, en kæmpe yacht og rigeligt med millioner i pengepungen.

På papiret er alt fryd og gammen for erhvervsmanden og realitystjernen Karsten Ree, men bag glansbilledet gemmer der sig historien om en mand, der kæmper sit livs kamp i ordenes bogstaveligste forstand. Det er nemlig en kamp for livet, en kamp for at overleve.

Læs også:

Tidligere på året blev Karsten Ree ramt af kræft i blæren. En sygdom, der konstant ligger som en skygge over den farverige millionær. Således også torsdag, hvor han fejrede sin 70-års-fødselsdag i lækre omgivelser i Rungsted Havn.

»Jeg er sgu ikke rask. Længere er den ikke. Det, som jeg har at gøre med her, er alvorligt, og det er bestemt ikke sjovt,« siger Karsten Ree.

Læs også:

For nylig indledte han et længere behandlingsforløb på Herlev Hospital, hvor han en gang om ugen får skyllet blæren med særlige stoffer, der skal slå kræften ned. En smertefuld behandling, som man ikke kender udfaldet af. Lægerne er tavse, og selv tør han ikke spå om fremtiden.

»Jeg har jo ingen fremtid, mand,« udbryder han dystert og fortsætter:

»Hvis jeg overhovedet kan være så heldig, at jeg kan krænge det af mig, så varer det nok en rum tid, før der er styr på det,« siger Karsten Ree.

LÆS MEGET MERE i BT FREDAG:
- Karsten Ree kæmper sit livs kamp
- Så hårdt er mange-millionæren ramt af kræft-behandlingerne
- »Man skal grine - også når det gør ondt«
- Sådan ser fremtiden ud for Karsten Ree
- Oddset-Jannis store støtte til sin mand