Det siges, at et billede kan fortælle mere end 1000 ord.

Hvis det virkelig står til troende, så var der mindst én gæst, som bestemt ikke morede sig, da Grammy Awards søndag aften løb af stablen.

Og det var såmænd Ben Affleck, der var der sammen med sin kæreste, Jennifer Lopez.

Opmærksomme seere har nemlig opdaget, hvordan han gennem hele prisuddelingen så ganske lidende ud.

Dette har kameramændene muligvis også opdaget, for de sørgede for at filme ham igen og igen, og billedbeviserne taler da også sit tydelige sprog.

På Twitter gør folk sig da også ganske morsomme på skuespillerens vegne. Her lyder nogle af kommentarer sådan her:

  • Hvem end det er, der bliver ved med at filme Ben Affleck, mens han bliver mere og mere irriteret, tak.
  • Ben Affleck er som enhver anden mand, der er blevet slæbt med til en arbejdsting af sin kone.
  • Ben Affleck har det som enhver introvert. Du kan følge med i, hvordan hans batterier bliver drænet. Han er nu på 23 procent.
  • Uanset hvor dårlig en dag du har, så lover jeg dig, at du ikke har det lige så skidt som Ben Affleck til Grammy-uddelingen.
  • Ben Affleck er så konstant i sit ubehag, at jeg næsten må beundre det.

Det var ellers ikke, fordi der ikke var noget at se på og lytte til i de små tre timer, hvor showet stod på, da både Stevie Wonder, Smokey Robinson og Missy Elliott var blandt de optrædende.

Men det var altså ikke nok til at hive et smil ud af Ben Affleck.