Lyt til artiklen

Selvom Albert Rosin og Jenna Bagge flere gange har fortalt, at de ikke selv bider mærke i deres aldersforskel på 13 år, så havde førstnævnte faktisk betænkeligheder ved at indlede forholdet.

Han frygtede nemlig familiens reaktion, fortæller den 20-årige Tinka'-stjernen i podcasten 'Jagten på en ven'.

»Ja, selvfølgelig havde jeg det. Jeg var da nervøs for, hvad mine venner og min familie ville sige til det,« siger han til værterne Neel Rønholt og Julie Ølgaard.

»Vi mærker ikke den her aldersforskel, men set udefra, når man bare hører alderen og tallene, kan det godt lyde rimelig specielt. Så jeg var da nervøs for, hvordan mine venner og min familie ville tackle det.«

Albert Rosin med kæresten Jenna Bagge.
Albert Rosin med kæresten Jenna Bagge. Foto: Privat
Vis mere

Skuespilleren og dansede dannede par i 2020-udgaven af 'Vild med dans', da de var henholdsvis 18 og 31 år gamle. Kemien mellem dem var tydelig for alle. Men under hele sæsonen fastholdt de hårdnakket, at de blot var gode venner.

For det var de. Men efter programmet skete der noget. Her fandt de ro til at opdage, at de havde andet end dansen til fælles. Og så begyndte kærligheden at spire, har Jenna Bagge tidligere fortalt til B.T.

Heller ikke hun lægger mærke til aldersforskellen. Kun én gang har den spillet en vigtigt rolle.

Nemlig da de i forholdets spæde start skulle finde ud af, om de skulle kalde sig kærester.

»Jeg mærker den ikke i hverdagen og tænkte heller ikke over den i 'Vild med dans', men når en meget ung fyr dater en kvinde, der er noget ældre, tror jeg, at han fra start godt vidste, at det for mig var enten eller,« siger Jenna Bagge.

»At vi enten skulle blive virkelige kærester og gå den vej, eller også skulle vi slet ikke. For ellers ville det bare ødelægge et godt venskab. Derfor havde vi brug for lang tid til at være sikre på, at nu gør vi det.«