»Jeg er måske ikke lige typen, de står og mangler, og så er jeg for øvrigt også en rigtig dårlig skuespiller. Jeg vil bare så gerne være med.«

Sådan siger Linse Kessler – måske for at dulme skuffelsen, efter at TV 2 har ignoreret hendes ønske om at være med i 'Badehotellet'.

I bogen 'Linse og Didde – Møgkællinger har det sjovere', fortæller 'Familien fra Bryggen'-stjernen nemlig, at hun er så stor fan af TV 2s populære fiktionsserie, at hun har skrevet og spurgt, om der ikke godt kunne være en rolle til hende.

Foreløbig har hun dog ikke hørt fra seriens skabere, fortæller hun.

Nu starter 11. sæson af Familien fra Bryggen. Portræt af Linse og veninden Didde på Dragør Havn den 21. februar 2017.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
Nu starter 11. sæson af Familien fra Bryggen. Portræt af Linse og veninden Didde på Dragør Havn den 21. februar 2017.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017) Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Det er ikke første gang, Linse Kessler lider nederlag i forbindelse med 'Badehotellet'. I både 2019 og 2020 var hendes reportageserie 'Familien fra Bryggen' nomineret som årets tv-program til Billed-Bladets TV-Guld.

Og begge år tabte serien til 'Badehotellet'.

Først i 2021 lykkedes det 'Familien fra Bryggen' at hive en pris hjem – dette år var 'Badehotellet' nemlig rykket over i kategorien 'Årets fiktionsserie', mens Linse Kesslers TV3-serie så kunne snuppe sejren som årets personbårne program.

I bogen 'Linse og Didde – Møgkællinger har det sjovere' fortæller også Linse Kesslers veninde Didde Skjelmose om skuffelsen ved ikke at vinde en pris. Der skulle nemlig gå otte år fra 'Familien fra Bryggens' premiere, til hun endelig blev nomineret og tilmed vandt prisen for årets bedste kvindelige realitydeltager 2019.

Linse Kesslers afdøde mor, Ann Patricia 'Mopper' Christiansen, med hunden Pixie.
Linse Kesslers afdøde mor, Ann Patricia 'Mopper' Christiansen, med hunden Pixie.
Vis mere

»Du har vundet mange priser, Geggo har vundet og tænk en gang: Moppers hund vandt en pris seks år før mig,« siger hun henvendt til Linse Kessler i bogen.

»Jeg var i USA i 2013, da jeg læste, at Pixie havde vundet. Jeg var så rasende, at jeg slet ikke kunne være i mig selv. Ikke at jeg ikke undte Pixie at blive 'årets sidekick', men jeg syntes, det havde været på sin plads, hvis jeg havde vundet den før Pixie,« siger hun om Linse Kesslers afdøde mors hund.