En milliardærarving, en superstjerne og Hollywood's ‘bad girl’ – på ræd og række.

Det ikoniske billede af Paris Hilton, Britney Spears og Lindsay Lohan siddende sammen i en bil efter en bytur er gået verden rundt. Nu afslører Hilton sandheden om billedet.

Og som med så meget andet, så var tingene ikke helt, som de så ud den dag i 2006, hvor mange paparazzifotografer gjorde noget af scoop.

Godt nok var det tre superkendte kvinder, der sad i bilen. Og godt nok kendte de hinanden, men det var ikke tre veninder, der hyggede sig. Tværtimod var alt ikke lutter godt mellem dem.

Britney Spears ses her i 2008.
Britney Spears ses her i 2008. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Det fortæller milliardærarvingen Paris Hilton i et afsnit af sin nye podcastserie ‘This is Paris’, skriver TMZ.

Egentlig var det blot Britney Spears og Paris Hilton, der var i byen den aften. De kendte kvinder var veninder og havde været ude at more sig til fest hos en af deres venner på Beverly Hills Hotel i Los Angeles.

De to veninder var på vej hjem og på vej ud til deres bil, da Lindsay Lohan pludselig kom.

Se det famøse billeder herunder:

»Vi gik ud til bilen, da vi pludselig alle blev omringet af paparazzier. Da vi kom til bilen, kom Lindsay Lohan op til os. Det var lidt mærkeligt, fordi på dette tidspunkt skabte vi mest noget drama,« fortæller Hilton.

Paris Hilton og Lindsay Lohan var nemlig ikke lige just gode veninder på det tidspunkt, hvilket man ellers skulle tro, hvis man ser billedet, hvor de alle tre sidder og smiler.

De to kvinder havde i noget tid skændes i medierne, og Lohan havde blandt andet anklaget Hilton for at have slået hende med en drink under en anden bytur dagen før.

Hiltons pressedame havde derfor fået fat i Lohan og ført hende over til Hiltons bil, hvor Hilton bad hende om at sige sandheden til fotograferne.

Lindsay Lohan var en kendt barnestjerne, der blev lidt af en 'bad girl'.
Lindsay Lohan var en kendt barnestjerne, der blev lidt af en 'bad girl'. Foto: CHIP EAST
Vis mere

Det gjorde Lohan, der ifølge Paris sagde noget i retning af, at hun ikke havde slået Paris, og at hun havde kendt hende siden hun var 15 år, og at det hele var meget mærkeligt. .

Og så udviklede sagen sig. For lige pludselig sad Lindsay Lohan inde i Paris Hiltons bil:

»Vi kom ikke så godt ud af det med hinanden, men jeg var venlig. Der var masser af blitzlys, og det var svært at komme frem, da jeg næsten ikke kunne se noget med alle de kameraer og mennesker, der bogstavelig talt var ved at falde oven på bilen i et forsøg på at få et billede. Det var meget stressende at køre i den situation,« forklarer Paris Hilton.

Da hun vågnede næste dag, opdagede hun, at billedet af de tre var ‘alle steder’, og at flere medier var begyndt at skrive historier om, at de alle tre havde været i byen sammen, selv om det ikke var tilfældet.

Paris HIlton er arving til hotelkæden 'Hilton'.
Paris HIlton er arving til hotelkæden 'Hilton'. Foto: JORGE AMENGUAL
Vis mere

Paris Hilton sætter også lidt ord på sit forhold til Lindsay Lohan i podcasten. Lohan var en kendt og meget succesfuld barnestjerne i Hollywood, der røg ud i et stofmisbrug, skandaler, og da det var værst fik hun også en fængselsdom for at have kørt spritkørsel.

»Engang var vi faktisk tætte venner, og så gjorde hun et par ting, der virkelig sårede mig, og som ødelagde min tillid og skabte en masse drama,« lyder det fra Hilton, der fortalte, at de derefter ikke var venner.

Når hun tænker over det nu, kan hun dog godt se, at de to dengang var unge og umodne, og at det offentlige liv, som de levede, ikke ligefrem hjalp på venskabet.

»Jeg håber, at det går hende godt, og sender de bedste hilsner. Det er sandheden,« lyder det fra hotelarvingen.