Den 45-årige skuespiller Fares Fares, der er kendt for rollen som Assad i 'Afdeling Q'-filmene, skal være far.

Det afslører hans kæreste, Clara Hallencrutz, på Instagram.

'Der er ikke kun chokolade i min mave... Glæder mig til at møde dig,' skriver den 34-årige fotograf og kunstner under et billede af parret, der begge holder på hendes mave.

Den lille ny bliver parrets første barn.

Og de skal ikke gå at vente til terminen for at finde ud af, om det er en dreng eller pige, der gemmer sig inde i babybulen.

Det fremgår nemlig også af Clara Hallencrutzs Instagram, at den kommende familieforøgelse er blevet fejret med en spontan 'kønsafsløringsfest'.

Her afslørede en chokoladekage med blå pynt indeni, at parret venter sig en lille dreng.

'Vi er helt blæst bagover af den gigantiske kærligshedsbombe fra mit sidste opslag. Hver eneste lykønskning betød så meget for os. (Det er måske på grund af hormonerne, men jeg begyndte at græde som en baby). TUSIND TAK!!!!,' skriver skuespillerens kæreste på det sociale medie.

Fares Fares og Clara Hallencreutz har dannet par siden januar 2018.
Fares Fares og Clara Hallencreutz har dannet par siden januar 2018. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fares Fares og Clara Hallencrutz har dannet par siden januar 2018.

'Afdeling Q'-skuespillerens 34-årige kæreste var netop blevet skilt, da de to mødte hinanden.

Indtil slutningen af 2017 var hun gift med Nils Tham, der er arving til H&M-imperiet og god for 1,2 milliarder kroner.

Fares Fares blev født i Libanon, men flyttede i en alder af 14 år til Sverige sammen med sin familie. Den 45-årige skuespiller er særlig kendt for sin rolle som Assad i 'Afdeling Q'-filmene, men har også medvirket i store Hollywood-produktioner som Rouge One: A Star Wars Story og Westworld.