Adam Price og Katherine Diez danner par.

Det offentliggør de begge i hver deres opslag på Instagram, som har fået samme ordlyd:

»Vi er to, som godt kan lide hinanden, og som ikke har lyst til at skjule det mere,« skriver de til et billede af dem i tæt omfavnelse på Bornholm.

»Og i dag er himlen blå,« sluttes det kortfattede opslag.

Katherine Diez er 33 år og kendt som debattør og litteraturanmelder for Berlingske.

Adam Price er 55 år og kendt særligt fra DR-programmet 'Spice med Price' med sin bror James Price, ligesom han også er manuskriptforfatter.

Frem til januar i år dannede Katherine Diez par med klimaminister Dan Jørgensen.

Her meldte parret ud, at de skiltes som »de bedste venner« efter en fælles beslutning om at gå hver til sit.

I samme måned afslog Adam Price, at rygterne om, at han skulle danne par med Nye Borgerlige-frontkvinden Pernille Vermund, havde noget på sig.

Sidst han officielt havde en kæreste var hudlægen Annesofie Faurschou, som han brød fra i sommeren forrige år.