»Nu giver alt lidt mere mening – også de sidste ni måneders far-jokes.«

Sådan skriver Abdel Aziz Mahmoud i et opslag på sin Instagram-profil, hvori han afslører, at han nu har erhvervet sig titlen som far.

»Torsdag kom en bette pige til verden så bedårende, at hun fortjener hele tre forældre for evigt,« skriver tv-værten til billedet, der viser han og ægtemanden, Andreas Gylling Æbeløs, hænder om den lille ny.

På billedet er der desuden en tredje hånd, som formentligt tilhører datterens mor, der - ifølge et opslag fra Andreas Gylling Æbelø - hedder Anne.

Abdel Aziz Mahmoud og Andreas Gylling Æbelø.
Abdel Aziz Mahmoud og Andreas Gylling Æbelø. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

I opslaget afslører Abdel Aziz, at datteren har fået navnet Ava.

I kommentarsporet vælter det allerede ind med lykønskninger og hjerte-emojis til de nybagte forældre.

'Ååååh. Stort Tillykke til jer alle. Og velkommen til Av,' skriver Abdels tidligere TV 2-kollega Puk Elgaard eksempelvis.

Siden sommeren 2019 har Abdel Aziz Mahmoud været vært på TV 2's 'Go' aften Live'.