Björn Ulvaeus har fundet kærligheden igen.

I februar blev det offentliggjort, at ABBA-stjernen og hans kone gennem 41 år, musikjournalisten Lena Ulvaeus, havde besluttet at lade sig skille.

Men tirsdag præsenterede 77-årige Björn Ulvaeus en ny kæreste, da han troppede op til premieren på musicalen 'Pippi på Cirkus', skriver det svenske medie hänt.

»Vi har været kærester i et stykke tid, og jeg følte, at jeg ville have hende med til det her arrangement. Så det er første gang, vi er ude sammen,« fortalte Björn Ulvaeus til mediet.

Björn Ulvaeus viste sin nye kæreste Christina Sas frem på den røde løber til premieren på musicalen 'Pippi på Cirkus' i Stockholm, tirsdag 12. juli 2022.
Björn Ulvaeus viste sin nye kæreste Christina Sas frem på den røde løber til premieren på musicalen 'Pippi på Cirkus' i Stockholm, tirsdag 12. juli 2022. Foto: TT NEWS AGENCY
Vis mere

Han har nemlig været producent og skrevet manuskript og sangtekster til 'Pippi'-musicalen, som hans ABBA-kollega Benny Andersson har stået for musikken til.

Björn Ulvaeus nye kæreste hedder Christina Sas, og hun arbejder ligeledes indenfor musikbranchen.

Nærmere bestemt er hun produktchef hos Universal Music Group – som for øvrigt er samme pladeselskab, som ABBA udgav deres seneste album 'Voyage' igennem sidste år.

Björn Ulvaeus har de to voksne døtre Emma Eleonora og Anna Linnea med ekskonen Lena Ulvaeus.

Året forinden det ægteskab var han i ni år ganske famøst gift med sin fem år yngre ABBA-kollega Agnetha Fältskog, som han ligeledes har to voksne børn med ved navn Linda Elin og Peter Christian.