Aaron Carters manager taler ud: Cybermobning ødelagde ham


5. november blev musikeren og barnestjernen Aaron Carter fundet død i sit hjem.
Inden da var gået hårde år, hvor han blandt kæmpede med misbrug og var i afvænning.
Men det var ikke det eneste, som sled på Aaron Carter. Det fortæller hans manager nu i et interview med Page Six.
»Det var som et mareridt. Det blev bare ved, det var nådesløst, og det tog hårdt på ham,« fortæller Taylor Helgeson om den online mobning, som Aaron Carter, ifølge ham, blev udsat for.
Han vil ikke give det hele skylden for den alt for tidligere død, men han har set, hvordan det over en lang periode var med til at nedbryde Aaron Carter.
»Han valgte aldrig sit liv. Jeg tror aldrig, at han fik de samme redskaber, som mange af os andre har, der kan hjælpe med at navigere os i den retning, der giver plads til et godt liv,« forklarer manageren.
Den kritik, som Aaron Carter mødte, begrænsede sig ikke til at foregå online, og Taylor Helgeson kan huske en koncert, hvor Aaron Carter under en koncert blev afbrud af en tilskuer.
Det påvirkede ikke hans optræden, men bagefter var det en virkelig trist Aaron Carter, forklarer manageren.
Og kritikken fortsatte på Twitter samme aften.
»Han ville sidde og læse det, og det gjorde ondt på. Han kunne bare ikke lade være med at kigge på det.«
Aaron Carter blev kendt som barn, hvor han blandt andet turnerede med sin bror Nick Carter og brorens band, Backstreet Boys.
Han var kun ni år, da han udgav sit debutalbum i 1997. Senere i sin karriere skiftede han fra sang til rap, og han medvirkede desuden i flere teaterproduktioner, blandt andet 'Seussical' på det berømte teater Broadway i New York.