Har du altid haft et crush på popsangeren Aaron Carter, så er der godt nyt.

For selv om den 31-årige amerikaner havde håbet, at han havde fundet den eneste ene, så varede kærligheden ikke ved.

Han er nemlig atter blevet single, fortæller han til det amerikanske medie PageSix.

Ifølge mediet flyttede den blonde sangers kæreste – Lina Valentina – ud af parrets fælles hjem fredag.

»Lina og jeg har besluttet at gå hver til sit,« forklarer Aaron Carter til PageSix og tilføjer, at han ellers havde troet så meget på en fremtid med Lina Valentina, at parret havde talt om at få børn.

Men parret kunne tilsyneladende ikke komme ud over deres uenigheder, og derfor var et brud uundgåeligt.

Bruddet kommer efter, at Aaron Carter, der er lillebror til sangeren Nick Carter fra The Backstreet Boys, har haft nogle hårde år.

Aaron Carter begyndte sin musikalske karriere allerede som syvårig, men fik sit gennembrud, da han varmede op for Backstreet Boys ved en koncert i Berlin i 1997.

Siden fulgte en pladekontrakt, og så var en tiårig barnestjerne født.

Siden er Aaron Carter både blevet kendt for sin musik samt for sit privatliv. Foruden en række kendte kærester som Lindsay Lohan og Hillary Duff, røg han også ud i et stofmisbrug.

Hans nedtur startede tilsyneladende, da hans forældre blev skilt, har han tidligere fortalt:

»Jeg kunne ikke håndtere det, kunne ikke tænke klart, lukkede alt ude, begyndte at feste og rode mig ud i problemer. Jeg mistede mine penge, og ingen ville ikke have noget med mig at gøre«, fortalte han i 2016 i et interview med Oprah.

Aaron Carter er blevet single igen.
Aaron Carter er blevet single igen. Foto: Mario Anzuoni
Vis mere

Nedturen kulminerede i  2008, da  blev han anholdt i Texas for at være i besiddelse af marijuana, og I 2011 blev han indlagt på en afvænningsklinik, fordi han søgte rådgivning og renselse i forbindelse med misbrugsproblemer. Desuden er han raget uklar med sin bror, som han ikke mente støttede ham nok under den svære tid.  Og i 2017 ville skæbnen, at han også var ude for en trafikulykke.

2018 var dog tilsyneladende et vendepunkt for ham, da han atter fik succes på den musikalske front. Hele 75 millioner streaminger på Spotify rundede han med sit nyeste musik, der udkom i 2018.

Og selv om 2019 har efterladt den populære sanger med et såret hjerte, så fortryder han ikke, at han forsøgte at få kærligheden til at blomstre med Lina Valentina.

»Jeg fortryder intet I forhold til at være sammen med Lina, og jeg har helt sikkert lært noget om mig selv. Jeg synes dette var en moden beslutning,« siger popstjernen til PageSix og tilføjer, at han nu vil koncentrere sig om sin  musik.