Var musik-ikonet Michael Jackson pædofil eller ej? Det har i den grad været debatteret, efter Leaving Neverland-dokumentaren blev sendt første gang.

Barnestjerne og Backstreet Boy-lillebror Aaron Carter har tidligere forsvaret ham, men nu kommer han med en kryptisk udmelding om deres forhold.

Han har været meget kritisk overfor dokumentarens to 'hovedvidner' James Safechuck og Wade Robson.

Begge påstår, at Michael Jackson har misbrugt dem sexuelt adskillige gange.

Aaron Carter har nemlig også haft Jackson som ven, da barnestjernen var 15 år gammel.

Carter har ligesom mange andre af Jacksons unge bekendtskaber delt soveværelse med ikonet.

Han lagt vægt på, at han ikke har været udsat for seksuelle overgreb.

Men i et nyt afsnit af realityprogrammet Marriage Boot Camp: Reality Stars Family Edition kommer han med en kryptisk melding.

Arkiv. Aaron Carter i 2010.
Arkiv. Aaron Carter i 2010. Foto: Mario Anzuoni
Vis mere

»Så vidt jeg ved, var Michael en rigtig god fyr,« starter han med at sige:

»Han (Michael Jackson, red.) gjorde aldrig rigtigt noget, der var upassende. Bortset fra én gang. Der var én ting, han gjorde, som var en lille smule upassende,« siger han ifølge E News.

Carter slipper dog afsted med ikke at uddybe, hvad det var, som Michael Jackson gjorde.

HBO-dokumentaren Leaving Neverland har fået kritik for at gengive James Safechuck og Wade Robsons udsagn uden nogen modsvar.

Comeback efter tumultariske år

Aaron Carter udgav sit første album i 1997, men slog for alvor igennem i 2000 med cover-sangen I Want Candy.

Han holdt en længere pause fra musikken efter år med narkoproblemer, uvenskab med sin bror og en bilulykke.

Men Aaron Carter har for nyligt rundet 75 millioner streaminger på Spotify med sit nyeste musik, der udkom i 2018, på albummet 'LØVE'.

'Mit comeback handlede ikke om at vinde eller tabe. Det handlede om at være i stand til at konkurrere på højeste niveau igen,' skrev han på Instagram.