Den smukke 'Årgang 0'-kending har sat sig et mål om, at hun ikke vil have en kæreste det næste år.

Der er ingen tvivl om, at Mathilde Beuschau fra 'Årgang 0' var lidt af en charmetrold som barn. Hendes kønne ydre har hun beholdt op gennem årene, og i dag er hun en smuk 19-årig teenager.

Det kommer derfor nok heller ikke som nogen overraskelse, at Mathilde er aldeles populær hos fyrene, og gennem årene har hun stort set altid haft en kæreste.

I slutningen af juni blev Mathilde single, efter hun og kæresten René gik fra hinanden, og nu har hun taget beslutningen om at holde en pause fra mænd:

'Mit navn er Mathilde, og jeg er tryghedsnarkoman. Jeg har altid haft brug for tryghed, og det har jeg altid fundet ved at have kærester. Altså kun en ad gangen. Men for et par dage siden besluttede jeg mig for at være kærester med mig selv. Jeg har lovet mig selv, at jeg skal være kærester med mig selv i et helt år. Jeg har brug for at lære mig selv at kende og finde tryghed i mig selv. Because I don't need a man. Lad os alle krydse fingre for, at dette lykkes,' skriver hun på Instagram.

Over for Realityportalen.dk uddyber hun:

»Min plan er, at der skal være helt ro på. De sidste par år har jeg slet ikke haft tid til at være alene og lære mig selv at kende, fordi jeg hele tiden har haft kærester. Og det er vigtigt, synes jeg.«

»Jeg er egentlig også god til at være alene, selvom jeg har en kæreste, men det er stadigvæk noget andet end at være helt alene, hvor man ikke venter på, at nogen kommer hjem eller lignende. Det er meget rart, synes jeg,« siger hun og tilføjer:

»Det går rigtig godt indtil videre i hvert fald. Men der er selvfølgelig også kun gået halvanden måned,« griner Mathilde.

Se Mathildes opslag herunder:

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk