19-årige Mathilde Beuschau, der tidligere har medvirket i TV 2-programmet ‘Årgang 0’, blev single i sommer, og nu fortæller hun om bruddet.

Mathilde Beuschau mødte sin nu daværende kæreste René Thomsen, da de begge arbejdede på McDonald's.

Her var René chef for Mathilde, og de to udviklede altså et mere end kollegialt forhold til hinanden. Men i juni måned annoncerede hun på sin Instagram-profil, at hun og kæresten var gået hver til sit:

‘Jeg har efterhånden fået en del spørgsmål angående Rene Thomsen og jeg. Ja, vi er ikke sammen længere. Vi snakker sammen, og der er ingen sure miner mellem os,’ skrev 19-årige Mathilde Beauschau, kendt fra TV 2-programmet 'Årgang 0' i sin Instagram-story.

Nu åbner hun dog op om bruddet på det sociale medie under en såkaldt spørgerunde, hvor følgere kan stille hende spørgsmål, skriver Realityportalen. Her fortæller hun, at de gik fra hinanden, fordi de var forskellige steder i livet.

Men selvom det ikke fungerede mellem McDonald's-parret, er der dog noget, hun savner:

»Det jeg savner allermest er nok at blive kløet på ryggen, det savner jeg simpelthen så meget. Og det behøver sådan set ikke at være en kæreste, jeg savner bare at bo med en, der kan klø mig på ryggen,« siger Mathilde Beuschau, der også bliver spurgt, om hun er single.

Og det er hun.

Foto: PORUP, MALENE
Vis mere

»Jeg er single, og jeg har lavet en commitment med mig selv om, at jeg skal være single i et år, så til sommer næste år, der skal jeg ud og finde mig en kæreste, haha, ej, det skal jeg ikke - eller måske,« siger hun til følgerne.

I en ny Instagram-historie tilføjer hun dog lige én ting til listen, som hun savner.

For et par dage efter fik hun nemlig en del problemer med et stoppet afløb under håndvasken, som gjorde, at hun er nødt til at vaske op på toilettet. Hun har skruet rørene af under håndvasken og endda renset dem med en tandbørste. Men intet hjælper det, og hun har brug for en med forstand på den slags, forklarer hun:

»Jeg vil bare lige give en opdatering om, at jeg har løjet for jer - jeg søger ikke, men jeg savner en mand, der kan sætte mine ting op, som er til rådighed 24/7, og som altid bare fixer tingene.«