Kanye Wests ledelsesstil må i den grad betegnes som brutal og grænseoverskridende.

Rapperen, der begyndte at samarbejde med Adidas om Yeezy-mærket i 2013, er i et åbent brev fra nuværende og tidligere medarbejdere i firmaet blevet beskyldt for voldsom og krænkende adfærd.

Brevet er sendt til ledelsen i firmaet og ud over at kritisere Kanye West, er medarbejderne også ude med riven omkring ledelsen, der angiveligt 'slukkede deres moralske kompas' og lod den 'problematiske opførsel' fortsætte.

Rolling Stones er som det eneste medie i besiddelse af brevet.

De har talt med flere medarbejdere, der optræder anonymt af hensyn til deres muligheder for arbejde i branchen fremadrettet.

Medarbejderne fortæller om, hvordan de hver især oplevede, at Kanye West udøvede grænseoverskridende adfærd mod især kvinder.

»Han har i årene været kendt for at tænde af på kvinder i mødelokaler med grænseoverskridende bemærkninger og brugte meget seksuelle referencer, når der skulle diskuteres feedback på designs. Den opførsel bude ingen udsættes for, og det skulle Adidas ikke have tolereret,« lyder det i brevet til Adidas-ledelsen.

Angiveligt skulle Kanye West have brugt flere møder med folkene fra firmaet på at vise dem porno, fordi han gerne ville lave en sko, som man ville have sex med.

»Vi kunne være i gang med et møde, og så begyndte han pludselig at tale til én og hive sin computer frem for at vise en pornovideo. Og han ville sige, at han godt vidste, man ikke kunne lide det, men at han havde brug for det i baggrunden for at koncentrere sig,« fortæller en tidligere medarbejder.

(AP Photo/Seth Wenig)
(AP Photo/Seth Wenig) Foto: Seth Wenig
Vis mere

Også Kanye Wests ekskone Kim Kardashian blev udleveret under møder med designeren.

Her fortæller to medarbejdere, at Kanye West viste intime billeder af sin daværende kone, som hun havde sendt til ham.

Han viste angiveligt også pornovideoer og nøgenbilleder af verdensstjernen.

Medarbejderne vil dog ikke kun kritisere Kanye for den ubehagelige arbejdskultur, de var udsat for.

I brevet langer de ud efter ledelsen, der lod det hele ske.

»Selvom det ville være dejligt at kunne give Kanye skylden for det hele, så er sandheden, at Adidas lod det her ske, og de har været med til at skabe en kultur, hvor det blev accepteret.«

Adidas har nægtet at svare på beskyldningerne fra medarbejderne.

De betegner sagerne som 'private'.

Kanye West blev droppet af firmaet i oktober efter stort pres, da han i flere tirader på sociale medier havde ageret både racistisk og jødefjendsk.