Corona har lukket træningscentre ned verden over.

Men noget tyder på, at Demi Moore alligevel har fundet en måde at holde formen ved lige på.

Filmstjernen har i hvert fald delt flere billeder på sin Instagram-profil, hvor hun står iført badedragt og ser knivskarp ud – vel at mærke i en alder af 58 år.

'Gør mig klar til endnu en dag i paradis,' står der i billedteksten.

Ud over de 370.032 likes, som billedet i skrivende stund har hevet i land, vælter det ind med pæne kommentarer, der hylder skuespillerens form.

Billedet er ikke en enlig svale. Allerede tidligere på måneden viste Demi Moore sommerkroppen frem.

Dette skete i selskab med de tre døtre, Scout, Tallulah og Rumer, som hun har fået sammen med sin eksmand, Bruce Willis.

Her delte hun på Instagram en række billeder, hvor de fire kvinder poserer i badetøj for firmaet Andieswim.

Og hvis man ikke lige ved det, kan det være svært at se, hvem der egentlig er forælderen i flokken.

Demi Moore har haft en lang karriere i Hollywood, hvor hun blandt andet spillede over for Patrick Swayze i filmen 'Ghost' – en rolle, der sikrede hende en Golden Globe-nominering.

Ud over Bruce Willis har hun været gift med Freddy Moore og den 15 år yngre Ashton Kutcher. De to var gift fra 2005 til 2012.