Kærligheden kender tilsyneladende ingen grænser. I hvert fald ikke i Hollywood, hvor den 51-årige Lost-skuespiller Doug Hutchison er blevet gift med en kun 16-årige sangerinde.

Den lykkelige brud er den smukke, blonde og forholdsvis ukendte Courtney Alexis Stodden, der prøver at slå igennem som popstjerne i USA.

Den yndige unge kvinde har dog ikke kun formået at forføre Doug Hutchison med sit skønne ydre. Bruden er tidligere skønhedsdronning og har deltaget i Miss Teen Washington USA, skriver eonline.

På trods af sin relativt høje alder i forhold til den unge brud, er den charmerende Doug Hutchinson ved godt mod.

- Vi er klar over, at den store aldersforskel er ekstremt kontroversiel. Men vi er meget forelsket og vil gerne udbringe budskabet om, at ægte kærlighed ikke har nogen aldersbegrænsning, udtaler parret gennem en pressetalskvinde til eonline.

Bruden var jomfru

Brudens forældre er tilsyneladende også lykkelige for deres nye svigersøn.

- Enhver far kan kun bede om at få så god en mand til sin datter, udtaler Courtney Alexis Stoddens far, Alex Stodden til radaronline. Brudens far er i øvrigt fire år yngre end sin nye svigersøn.

Courtneys mor, Krista Stodden, holder sig heller ikke tilbage fra at give pressen informationer om den unge brud. Krista Stodden afslører således, at den unge skønhed er en "god kristen pige", der naturligvis var jomfru, da hun giftede sig med Lost-stjernen. 

Gift i Las Vegas

Foruden at være kendt fra Lost, er Doug Hutchison også kendt fra filmen den "Den grønne mil" samt fra den populære 90'er-serie "Strengt Fortroligt". 

Det forelskede par blev på ægte USA-manér viet i Las Vegas den 20. maj.

Parret skal bo i Hollywood.