Mandag kom det frem, at den 54-årige skuespiller Michael K.Williams var fundet død i sin lejlighed i New York.

Han er blandet andet kendt for sin rolle som Omar Little i HBO-serien 'The Wire', der kørte i fem sæsoner fra 2002 til 2008.

Dødsårsagen er endnu ukendt og efterforskes stadig. Dog mistænkes det at være en mulig overdosis, der er skyld i dødsfaldet.

I kølvandet på den triste begivenhed er rapperen 50 Cent kommet i problemer.

Michael K. Williams, der 6. september gik bort.
Michael K. Williams, der 6. september gik bort. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Det gjorde han, da han delte et billede af New York Posts artikel med den tragiske nyhed, der annoncerede skuespillerens død.

I billedteksten opfordrede han sine følgere til at se sin serie 'Raising Kanan', der er baseret på rapperens liv.

Gennem serien skulle man få et indblik i faren for en overdosis med Fentanyl-kokain.

I opslaget, der nu er slettet, skrev han:

'Pokkers, du ikke fik set 'Raising Kanan'. Tjek det ud, Fentanyl er ingen joke, det slår klientellet ihjel. R. I. P. Michael (sic) k Williams.'

Desuden benyttede han lejligheden til at afslutte oplsaget med nogle hashtags '#bransoncognac #lecheminduroi #bottlerover' – disse for at promovere sin egen cognac.

For at det ikke skulle være løgn, så strøg rapperen også ind på Twitter for at poste et billede af selvsamme artikel som i Instagram-opslaget.

Her jokede han om dødsfaldet og skrev:

Rapper 50 Cent.
Rapper 50 Cent. Foto: AMER HILABI
Vis mere

'Ny billedtekst-alarm. Hey, Jimmy, din fyr tog en overdosis,' efterfulgt af en emoji, der griner.

På de sociale medier er fans i chok over de – mildest talt – usympatiske opslag.

'50 Cent er vitterligt psykopat. Han har ingen følelser, ingen empati,' skriver en bruger på Twitter, mens en anden følger trop og skriver:

'Jeg er ligeglad med, hvad folk siger. At bruge nogens tragiske død til at promovere sin egen serie med en usympatisk billedtekst er AFSKYELIGT. 50 Cent har altid været uvidende, men her går grænsen.'