Skuespilleren Chloe Sevigny venter sit første barn i en alder af 45 år, og hun er langt henne i graviditeten, afslørede hun torsdag aften på sin Instagram-profil.

Her lagde hun et billede op fra sin ferie i Caribien, hvor hun sammen med sin kæreste, galleriejeren Sinisa Mackovic, opholder sig på Turks- og Caicosøerne.

Ifølge Mirror har parret vist sig offenligt sammen siden august, og Chloe Secigny er cirka seks måneder henne i sin graviditet. Hun har tidligere udtalt sig om, hvorfor hun først vill have børn i en sen alder.

Det gjorde hun til W Magazine i 2006, hvor hun tilskrev æren for sit ungdommelige udseende til, at hun endnu ikke havde fået børn.

»Jeg tror virkelig, det desværre ælder kvinder, især når de har børn i deres 30'ere, ikke i deres 20'ere,« sagde hun dengang til W Magazine.

Sevigny er tidligere model, men brød igennem som skuespiller i kultklassikeren 'Kids' fra 1996.

Karrierens foreløbige højdepunkt kom tre år senere, da un blev Oscar-nomineret for sin rolle i dramaet 'Boys Don't Cry', hvor hun spillede over for Hillary Swank.

Hun bliver stadig betragtet som en A-lister i Hollywood, og var for nyligt med i Jim Jarmusch' gyserkomedie 'The Dead Don't Die'.