»Når jeg udfører angrebet, er det, fordi jeg ikke kan vente længere på at imponere dig. Jeg er nødt til at gøre noget, så du forstår, at jeg gør alt det her for din skyld.«

Det er i disse dage 40 år siden, ordene blev skriblet ned i et brev til Jodie Foster. Få timer senere forsøgte brevets afsender at dræbe præsident Ronald Reagan.

John Hinckley Jr. havde i månedsvis forsøgt at få skuespillerindens opmærksomhed. Sendt kærlighedserklæringer. Ringet til hende. Stalket hende.

Han var besat og havde været det, siden han i 1976 havde set hende i rollen som den prostituerede Iris i Martin Scorseses 'Taxi Driver'.

Jodie Foster i filmen 'Taxi Driver'.
Jodie Foster i filmen 'Taxi Driver'. Foto: AF Archive
Vis mere

Jodie Foster anede ikke, at han eksisterede. Heller ikke selvom han var fulgt efter hende til Connecticut, hvor hun studerede på Yale.

Det var først, da han begyndte at efterlade breve på hendes trappesten, at hun blev bekendt med hans eksistens. Hun ignorerede dem.

John Hinckley Jr. blev ved, og da han begyndte at ringe til hende, gav hun alle de uønskede breve til en dekan. Hun ønskede ikke at have kontakt med ham.

Alligevel blev han mere og mere besat. I en optagelse fra nytårsaften 1980 siger han:

»Jodie er den eneste ting, der betyder noget. Alt, hvad jeg gør i 1981, vil være for hendes skyld.«

30. marts 1981 skrev han det sidste brev. Beskrev den »historiske gerning«, han planlagde: drabet på en præsident.

»Jodie, jeg ville droppe planen på et splitsekund, hvis jeg bare kunne få dit hjerte og leve resten af livet med dig,« skrev han.

Afsluttede: »Jeg elsker dig.«

Præsident Ronald Reagan fotograferet foran Washington Hilton. Få sekunder senere bliver han skudt.
Præsident Ronald Reagan fotograferet foran Washington Hilton. Få sekunder senere bliver han skudt. Foto: HANDOUT
Vis mere

Herefter satte han kurs mod Washington Hilton Hotel. Her havde præsident Ronald Reagan netop holdt en tale, da John Hinckley Jr. åbnede ild.

På 1,7 sekunder affyrede den 25-årige mand seks skud.

Første kugle ramte Det Hvide Hus' pressesekretær James Brady, der blev invalid af angrebet. 33 år senere tog kvæstelserne livet af ham.

Dernæst ramte kuglerne politibetjent Thomas Delahanty, Secret Service-agent Tom McCarthy, som kastede sig ind i kugleregnen, og slutteligt Ronald Reagan.

Fire personer – inklusive præsidenten – blev ramt af John Hinckleys kugler. Ingen døde på stedet.
Fire personer – inklusive præsidenten – blev ramt af John Hinckleys kugler. Ingen døde på stedet. Foto: HANDOUT
Vis mere

Præsidenten blev ramt under armen. Da han ankom til hospitalet, var han døden nær. Tæt på at blive den femte præsident i USAs historie, der var blevet dræbt i embedet.

Ingen mistede livet den dag. På stedet blev John Hinckley Jr. straks overmandet og anholdt.

Uvidende gik Jodie Foster rundt på Yales campus. Én råbte: »Reagan er blevet skudt.« Skuespilleren fortsatte sin dag. Lige indtil hun kom hjem på sit kollegieværelse.

»John,« var det første ord, bofællen sagde. Og så blev Jodie Fosters illusion om, at hun levede et normalt liv, smadret.

John Hinckley Jr. fotograferet i 1973.
John Hinckley Jr. fotograferet i 1973. Foto: HO
Vis mere

Snart stod hun på en pressekonference og fortalte om de breve, gerningsmanden havde sendt. Hun var »meget chokeret og skrækslagen«.

I juni 1982 var John Hinckley Jr. for retten. Samtlige 13 forhold frafaldt, fordi han blev erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket. Efterfølgende blev han anbragt på et psykiatrisk hospital.

Samtidig forsøgte Jodie Foster at vende tilbage til sit liv. Men pressen jagtede hende. Og i december 1982 udgav Esquire Magazine hendes skriv om sagen. 'Why me?' hed det.

»Jeg var i smerter. Jeg tænkte ikke længere på præsidenten, på gerningsmanden eller forbrydelsen,« skrev hun om den dag i marts 1981, hvor en mand forsøgte at dræbe for at opnå hendes opmærksomhed.

Nancy og Ronald Reagan fotograferet på hospitalet fire dage efter angrebet.
Nancy og Ronald Reagan fotograferet på hospitalet fire dage efter angrebet. Foto: MIKE EVENS
Vis mere

»Jeg græd for mig selv. Mig, det ufrivillige offer. Den, der i sidste ende må betale den største pris.«

Herefter vendte Jodie Foster tilbage til studielivet. Og skuespillet. I 1989 vandt hun sin første oscar for sin rolle i 'The Accused'. Tre år senere for rollen som Clarice i 'The Silence of the Lambs'.

Hun skabte en karriere, kom videre og har ikke siden talt om attentatet.

Ikke før i februar i år, hvor hun i podcasten 'WTF med Marc Maron' kalder begivenheden »et sært øjeblik i hendes liv«:

»Min mor havde arbejdet som publicist og var meget fokuseret på, at jeg ikke skulle blive kendt som kvinden, der var involveret i angrebet på præsidenten.«

»Hun sagde, at hvis jeg ønskede en karriere, der ikke handlede om dette, måtte jeg aldrig tale om det. 'Gør, hvad du skal under retssagen, og det er dét. Du skal ikke tale mere om det'.«

Det råd tog hun til sig. Og overholdt det.

Heller ikke, da John Hinckley Jr. i 2016 blev lukket ud, sagde hun et ord om den sag, der altså ikke fik lov til at definere hendes liv.