René Dif er ikke længere single.

Han har vist sin nye kæreste frem på sin Instagram-profil. Her kalder han hende blandt andet for sin 'soulmate'.

Navnet på den tidligere Aqua-sangers kæreste er Linet Jo, der oprindeligt kommer fra Aarhus. Hun er 32 år gammel og arbejder som tjener. Så begge har maden som deres passion, da René Dif jo blev uddannet som kok i februar. Det skriver Ekstra Bladet.

Her kan du se René Dif med sin nye kæreste.

Det var en fælles bekendt, som satte de to i stævne på en blind date i november 2015, og det gik godt. De to har set hinanden lige siden, men det er altså først nu, at han fortæller om den glædelige nyhed. Men der var vist aldrig tvivl fra hans side af, at hun var den rette.

Således lyder svaret, når han bliver spurgt om, hvordan det lykkedes ham at score den 17 år yngre Linet Jo.

»Haha, jeg har ikke opskriften på det, men det drejer sig vel om, at være sig selv og at kemien er der fra første sekund. Så tager man ikke fejl,« fortæller René Dif til avisen.

Inden han mødte Linet Jo har René Dif dannet par med børneadvokaten Gry Rambusch, og før det var han gift med Rikkemaija, som han blev skilt fra i 2014.