'Mad Men'-stjernen Christina Hendricks er blevet single.

Efter 10 års ægteskab med skuespilleren Geoffrey Arend er det slut.

Christina Hendricks skulle have udfyldt skilsmissepapirerne i Los Angeles, USA fredag, skriver det amerikanske medie TMZ.

Ifølge mediet var datoen dog sat til at være 19. april 2019. Samtidig skulle skuespillerinden have bedt retten om at fjerne muligheden for ægtefællebidrag samt muligheden for at håndtere parrets advokatomkostninger særskilt.

Geoffrey Arend og Christina Hendricks har været gift siden 2009. Her ses parret i 2017, mens de stadig var lykkelige sammen.
Geoffrey Arend og Christina Hendricks har været gift siden 2009. Her ses parret i 2017, mens de stadig var lykkelige sammen. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

44-årige Christina Hendricks og 41-årige Geoffrey Arend blev gift i 2009. Parret har ingen børn sammen.

Skilsmissen kommer, efter at parret tilbage i oktober offentliggjorde, at de ville gå hver til sit. Dengang blev nyheden offentliggjort i et Instagram-opslag på Christina Hendricks profil.

I opslaget stod der følgende:

'For 12 år siden blev vi forelskede og fandt sammen. Vi slog vores familier sammen, havde utallige grin, fik vidunderlige venner og blev velsignet med utrolige muligheder.'

'I dag tager vi vores næste skridt sammen, men ad separate veje. Vi vil altid være taknemmelige over den kærlighed, vi har haft sammen, og vi vil altid være sammen om at opdrage vores to smukke hunde.'

'Vi vil tage os tid til at genopdage os selv i denne overgangstid og takker for jeres tålmodighed og støtte til at give os plads til at gøre det,' skrev parret dengang i opslaget.

Christina Hendricks spillede med i 'Mad Men' fra 2007 til 2015, hvor hun medvirkede i seriens 92 afsnit i rollen som Joan Harris. Derudover har hun blandt andet også spillet med i tv-serien 'Good Girls'.

Geoffrey Arend er nok mest kendt fra serien 'Madam Secretary', hvor han medvirkede i 111 afsnit fra 2014 til 2019 i rollen som Matt Mahoney.