Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Danmark har aldrig fået flere point i en VM-gruppe, men nu er de ude.

Efter en fæl 7-1-stinker mod de direkte konkurrenter fra Slovakiet røg Danmark ud af VM på spektakulær vis.

Danmark nåede ellers 12 point, hvilket er holdets højeste pointantal ved et VM nogensinde, men det var ikke nok i sidste ende.

De danske tropper skulle blot bruge et point mere, og teoretisk set kunne et smalt nederlag også have hjulpet dem, men det blev ingen af delene.

Danmark kom bagud efter ti minutter, og i slutningen af perioden blev det 2-0 til slovakkerne. I anden periode fortsatte de ufortrødent, og pludselig stod der 5-0 på tavlen.

Joachim Blichfeld fik scoret et trøstemål i den afsluttende periode, men det blev aldrig spændende i en kamp, hvor danskerne ikke rigtig mødte op. Slovakkerne lukkede festen til allersidst med to mål til slutresultatet 7-1.

Kræfterne var væk efter den sensationelle sejr over Canada dagen før, og det kostede denne tirsdag.

Det endte da også helt galt efter sidste scoring. Markus Lauridsen smadrerde et plexiglas i frustration og fik 10 minutters personlig straf, og mens der blev skiftet glas, forsøgte danskerne at få omstødt sidste slovakiske scoring for en håndpasning - det lykkedes heller ikke.

Dermed bliver det Schweiz, Tyskland, Canada og Slovakiet, der snupper kvartfinale-billetterne i Finland.

Læs LIVE-bloggen her: