En samtale mellem Stanley Cup-vinderen Lars Eller og skatteministeren og den glødende Rødovre-fan, Morten Bødskov, mundede ud i fredagens Hockey Stars i Rødovre Centrum Arena. Et hockeyshow og et stævne med fem NHL-stjerner.

Lars Eller, Washington Capitals, Mikkel Bødker, Ottawa Senators, Frederik Andersen, Toronto Maple Leafs, Andre Burakovsky, Colorado Avalance, og Rasmus Andersson, Calgary Flames, fører feltet an.

I turneringen deltager af Rødovre Mighty Bulls, Herning Blue Fox, Aalborg Pirates og SHL-holdet Malmö Redhawks med seks danskere, Jesper Jensen Aabo, Jesper 'Zlatan' Jensen, Frederik Storm, Nicolai Meyer, Mattias Lassen og Malte Setkov.

»Jeg glæder mig til at kunne præsentere stjernefeltet og er sikker på, at de mange hockeyfans vil få en oplevelse ud over det almindelige. De første 2.000 har sikret sig billet. Jeg håber, vi runder de 3.000,« siger Lars Eller.

Lars Eller ser frem til Hockey Stars på fredag i Rødovre Centrum Arena, hvor han sammen med NHL-kolleger slår et slag for dansk ungdomshockey.
Lars Eller ser frem til Hockey Stars på fredag i Rødovre Centrum Arena, hvor han sammen med NHL-kolleger slår et slag for dansk ungdomshockey.
Vis mere

»Hockey Stars skal være en årlig tilbagevendende begivenhed, og overskuddet går ubeskåret til ungdomsarbejdet i dansk ishockey. Jeg håber, at mange børn og unge vil få øjnene op for den fantastiske sport, ishockey er. Den har givet mig ubeskrivelige oplevelser. Mikkel, Frederik og jeg vil gerne betale tilbage og være med til at booste dansk ungdomshockey.«

Lars Eller er hjemme på tre ugers ferie og vender 16. august tilbage til Washington.

Stanley Cup-triumfen i 2018 har givet den danske playmaker og holdkammeraterne fra Washington Capitals smag efter mere.

»Der har været nogle udskiftninger på holdet siden sejren, men grundstammen er den samme. Målet i første omgang er slutspillet, men vi drømmer selvfølgelig om at gå hele vejen,« siger en optimistisk Lars Eller.

Hockey Stars byder på fire kampe: to semifinaler, bronzekamp og finale. Der spilles tre-mod-tre med 2 x 7 minutters løbende tid. Lodtrækningen matchede semifinalerne således:

Herning Blue Box-Rødovre Mighty Bulls

Aalborg Pirates-Malmö Redhawks

Blandt mange indslag er en skills challenge, hvor NHL-stjernerne viser teknik og detaljer, man ikke ser hver dag på dansk is. TV3 Sport sender Hockey Stars live.