Få centimeter.

Det er ikke helt ufarligt at være kommentator. I hvert fald ikke når man sidder som tv-kommentator i NHL.

Det lærte kommentator Pierre McGuire mandag aften, og én særlig hændelse fra opgøret, han kommenterede, glemmer han nok ikke lige foreløbig.

Den amerikanske kommentator var nemlig få centimeter fra at blive ramt lige i tindingen af en flyvende puck.

Fra kampen mellem Columbus Blue Jackets og Tampa Bay Lightning.
Fra kampen mellem Columbus Blue Jackets og Tampa Bay Lightning. Foto: Aaron Doster
Vis mere

Der var spillet bare fem minutter af første periode i opgøret mellem Tampa Bay Lightning og Columbus Blue Jackets, da en puck pludselig kom flyvende forbi kommentatorboksen og strøg lige forbi Pierre McGuire, der ovenikøbet lige akkurat nåede at læne sig tilbage.

Det kunne være gået helt galt, men heldigvis slap McGuire med skrækken.

Kampen endte i øvrigt 5-1 til Tampa Bay Lightning.

Øverst i artiklen kan du se klippet med Pierre McGuire.