Da Rødovre-drengen scorede sejrsmålet i Stanley Cup, gik drømmen i opfyldelse.
Natten til fredag 8. juni dansk tid fik Lars Eller jackpot i 'Syndens by', Las Vegas, og skrev sig ind i historien.
Rødovre-drengen blev matchvinder i den femte finalekamp om Stanley Cup og første dansker, som i euforisk jubel kunne løfte verdens ældste og fornemste ishockeytrofæ over hovedet og senere på sommeren præsentere den i sin hjemby.
Nok er det stort at blive verdensmester eller olympisk guldvinder, men på hockeyscenen er der intet i verden, der kommer på højde med en sejr om ”The Cup”.
Lars Eller scorede 12.23 minutter inde i tredje periode 4-3 målet i udekampen mod Vegas Golden Knights. Ikke et supermål – han scorede på en løs puck tæt inde under målet – men det vigtigste i NHL-karrieren og et effektfuldt punktum på den 29-årige hårdtarbejdende og intelligente playmakers bedste sæson nogensinde. I 105 NHL-kampe, inklusiv playoffs, scorede han 56 point (25 mål og 31 assists).
En ekstra cadeau: Washington Capitals’ trænere og internationale eksperter i hobetal roste to-vejs-spilleren til skyerne som en komplet spiller i sit livs form. Da Capitals havde allermest brug for det, trådte danskeren for alvor i karakter.
Finalesejren over sæsonens NHL-debutanter, sensationen Vegas Golden Knights, var Washingtons første mesterskab i de 44 år, hovedstadsholdet har kæmpet om Stanley Cup.
I 2011 var Lars Ellers bysbarn og tidligere klubkammerat, Jannik Hansen fra Vancouver Canucks tæt på den ultimative triumf i finalen mod Boston Bruins. Canucks førte 3-2 i bedst-af-syv dramaet, men tabte 3-4. Rødovre måtte således vente i syv år på at gå amok i stolthed og jubel over en af byens sønner.
Lars Eller har vundet det største, en ishockeyspiller kan vinde, men har stadig store mål. Med sommerens triumf på afstand siger han til B.T.:
»Washington Capitals’ mål er at vinde igen. Vi har kun skiftet ud på to-tre pladser og har samme grundstamme. Holdet har fået større erfaring. I mine øjne kan vi gå hele vejen og gentage sejren, selv om NHL er en uhyggelig stærk og tæt turnering.«
Lars Ellers kone, Julie, hans forældre, Margit og Olaf, og lillebror Mads overværede den sidste kamp om mesterskabet i Las Vegas.
Mads Eller, der har spillet seks landskampe, havde været med storebror rundt i slutspillet den sidste måned. For fire år siden var han med til at vinde det nordamerikanske juniormesterskab, Memorial Cup, med Edmonton Oil Kings og fik traditionen tro en guldring med diamanter.
Nu er storebror blevet begavet med en endnu fornemmere mesterskabsring med navn og nr. 20. Da han var i Danmark, var den endnu ikke blevet indgraveret.
»En meget speciel, stor og smuk ring, som jeg er enorm stolt af. Den ligger i pengeskabet,« lyder det med smil i stemmen fra Washington.
I Washington D.C. så titusindvis af fans den sidste finalekamp i Las Vegas på storskærme rundt om i hovedstaden, og i den gigantiske sejrsparade ugen efter var en million i gaderne for at hylde mestrene. Lars Eller havde sin seks-årige datter Sophia med i den åbne bus.
Senere fulgte modtagelsen i den danske ambassade i Washington. Og nøjagtig to måneder efter Lars Ellers sejrsmål i Las Vegas blev det Rødovres tur til at fejre NHL-helten og komme tæt på den ikoniske pokal. Hvilken byfest på den lokale rådhusplads og i skøjtehallen.
»I starten var det hele lidt uvirkeligt. Først senere går det op for én, hvor stort det her er, og hvor meget det betyder. Stanley Cup-sejren fylder mange med glæde og stolthed. Der er flere, der genkender mig på gaden. Det hører med og er hyggeligt,« siger Lars Eller.
»Jeg og min familie trives i Washington, og jeg elsker klubben. Det er min tredje sæson i Capitals, og mit skifte fra Montreal er det bedste, der er sket for mig i min karriere. I Washington har jeg igen fundet ro og spilleglæde.«
10. februar skrev Lars Eller fem års kontrakt med Capitals til 22,5 mio. danske kroner om året plus bonus som en af dansk idræts højst lønnede stjerner. Men Rødovre-drengen er stadig den ydmyge superstjerne. Uden de store armbevægelser og med benene solidt plantet på jorden. Ingen stjernenykker her.
»Selvfølgelig er det utrolig mange penge, men det er ikke noget, jeg går og spekulerer på. For mig handler det om dén sport, jeg elsker, hockeyen, og om at gøre det så godt, jeg kan, for min klub,« siger han.
»Min familie er hjørnestenen i mit liv. Den giver mig tryghed. Som idrætsmand ved man, at det går både op og ned i karrieren. Som i en rutsjebane. Jeg har også haft modgang. Men familien er der altid og bakker mig op.«
Lars Eller har stadig sine bedste år foran sig, men har indstillet sig på, at der kommer et liv efter NHL.
»Havde du spurgt for fem-seks år siden, hvor jeg og familien ville bo efter hockeyen, ville jeg nok ikke have sagt Danmark. I dag er jeg åben for alle muligheder. Jo, alle døre er åbne. Og så får jeg forhåbentlig tid til at spille lidt mere golf.«
Den sidste bemærkning bliver ledsaget af en latter. Mange ishockeyspillere er glimrende golfspillere. De to sportsgrene har en del til fælles. Som et godt boldøje. Lars Eller har et handicap på seks.
Lars Eller kom via Rødovre til Göteborg-klubben Frölunda og blev i 2007 draftet i første runde som nr. 13 af St. Louis Blues.
Drømmen om NHL har siden de tidlige drengeår på den københavnske vestegn altid ligget i ham.
Han oplevede en nedtur i St. Louis Blues, hvor han blev sendt ned på farmerholdet Peoria Rivermen i AHL. Og er par operationer kom også i vejen. Men viljen havde han.
Han tvivlede aldrig. Og i år kunne han løfte den pokal, alle drømmer om; Stanley Cuppen.
