En ulækker sag om seksuelle overgreb, systematisk mobning og vildt grænseoverskridende adfærd over for unge ishockey-spillere har rystet Canada.

Her har to tidligere ishockey-spillere stævnet den canadiske hockey-liga, Canadian Hockey League, og flere andre regionale ligaer, på grund af de grusomme oplevelser, de har haft i 15-17-årsalderen. Og det er ikke småting, der er tale om, de er blevet udsat for.

De to tidligere talenter, Daniel Carcillo og Garrett Taylor, som i dag er tidligere professionelle ishockey-spillere, påstår blandt andet, at de selv og andre spillere på deres ungdomshold er blevet vunget til at masturbere foran holdkammerater og trænere.

Derudover har de unge spillere været udsat for verbale og fysiske overgreb. Det var de ældre spillere, der stod bag. Eksempelvis er de yngste spillere blevet tvunget til at indtage urin, sæd og spyt fra deres holdkammerater samt indgå i orgier og i seksuelle akter med dyr. Og det stopper ikke her.

Daniel Carcillo til venstre.
Daniel Carcillo til venstre. Foto: NICK DIDLICK
Vis mere

Ifølge søgsmålet, som The Hockey News beretter om, så blev de unge spillere af deres ældre holdkammerater tvunget til at tage stoffer, ligesom de har fået smurt brændende cremer og lignende på deres genitialer foruden at blive slået med og få stukket hockeystave op i deres anusser.

Carcillo, som var professionel i ti år og vandt Stanley Cup med Chicago Blackhawks i 2013 og 2015, spillede i fire sæsoner i Sarnia Sting og Mississauga IceDogs i Ontario Hockey League.

I 2002–2003 i Sarnia blev han 'næsten hele tiden udsat for gentagende overgreb', påstår han, hvilket har bevirket, at han har lidt af psykiske problemer siden. Han siger, at der intet blev gjort af trænere og ledere for at beskytte de unge hockey-talenter

Garrett Taylor siger, at han havde lignende oplevelser i Lethbridge Hurricanes i årene 2008 til 2009. Her skulle både trænere og ledere også være bekendt med, hvad der foregik, uden at de skred ind.