Herlev-drengen blev Danmarks største målskytte og fejres i en testimonialkamp
»Jeg ville gerne have spillet NHL. Jeg ville også gerne have været til OL. Ellers synes jeg, at jeg kan være godt tilfreds.«
Sådan lyder svaret fra Kim Staal, 41, på B.T.s spørgsmål: ”Nåede du det, du gerne ville?”
Drengen fra Herlev, som fik en 20 år lang international karriere og indskrev sig med flammeskrift i dansk ishockeys historie som én af de største nogensinde, blev fredag aften hyldet i en testimonialkamp i Herlev Skøjtehal.
En perlerække af tidligere og nuværende koryfæer fra begge sider af Sundet med navne som Morten Green, Jesper Duus, Jesper Damgaard, brødrene True og Frederik Storm takkede deres tidligere holdkammerat på landsholdet eller klubhold.
Var Kim Staal, som i 1996 blev draftet i fjerde runde af Monteral Canadiens, kommet til NHL som den første danske spiller, havde det været prikken over i’et. Men selv om han scorede på samlebånd i Sverige og på landsholdet, er han også realistisk.
»Jeg havde været der, hvis jeg havde været god nok. Jeg var en del skadet og manglede kontinuitet og rytme med flere gode sæsoner i træk,« erkender han.
Netop skadesfrekvensen var det største handicap. Skaderne kostede ham sammenlagt to-tre sæsoner og utvivlsomt det ultimative nordamerikanske eventyr.
Det blev kun til en enkelt sæson i Nashville Predators’ farmerklub i AHL, Milwaukee Admirals.
»Jeg rejste ud som 16-årig (Malmö Redhawks, red.) og er taknemlig over, at jeg kunne være med så længe. Ishockey er mit liv. Og nu må vi se, hvad der sker, efter jeg stoppede i foråret. Jeg snuser lidt til trænerjobbet som angrebstræner på to ungdomslandshold og overvejer, om det er den vej, jeg skal gå,« siger han.
Kim Staal deltog i sin første VM-turnering i B-gruppen i Eindhoven i 1996. Han var netop fyldt 18 år og turneringens yngste spiller og debuterede i 3-0 sejren over Holland. I B.T. kunne man læse: ”Han bliver en stor spiller.”
Han var med i 18 VM-turneringer og spillede sin sidste landskamp (nr. 214) ved VM i Ostrava i 2015.
20 mål i A-gruppen gjorde powerforwarden Kim Staal til en målskytte af guds nåde.
»Landsholdet er næsten som en familie for mig. Jeg har altid været stolt over at repræsentere mit land,« siger han.
Man skulle måske tro, at VM-kampene mod verdens største hockeynationer ville fylde mest, men Kim Staal taler helst om førstepladsen ved B-VM i Rødovre og Odense i 1999 med 6-1 sensationen mod Tyskland (dét år var der ikke direkte oprykning) og oprykningen i Ungarn tre år senere.
Kim Staal scorede de sidste to mål mod Tyskland i en euforisk stemning i Odense. Efter kampen blev Heinz Ehlers kåret som bedste danske spiller, men den rutinerede playmaker var ikke enig i valget.
Han skøjtede over til unge Staal og gav ham uret.
»Det glemmer jeg ikke. En smuk gestus af Heinz,« siger Kim Staal.
Kim Staal var i sine 15 år i Sverige med til at vinde tre sølvmedaljer i SHL og det svenske J20-mesterskab. Han blev desuden dansk mester med Herning Blue Fox i 2011 og vandt det asiatiske mesterskab med japanske Tohoku Free Blades i 2015.
Det siger de om Kim Staal
Morten Green, spilleren med landskamprekorden (316 landskampe, 19 VM-slutrunder):
»Da Kim var på toppen – og det var han i mange år – var han ubetinget Danmarks bedste målscorer. 20 mål i A-VM taler for sig selv. Han var en spiller, der ville have pucken i de afgørende situationer og elskede de store kampe. Jeg spillede i kæde med ham på landsholdet i mange år, og jeg nød det.«
»Ikke blot er Kim et af dansk ishockeys største navne gennem tiderne. Han er også et fantastisk menneske og en utrolig god kammerat. En person, som altid er i godt humør og letter stemningen i et omklædningsrum, hvor der kan være nerver på. En flot ambassadør for sin sport.«
Jesper Duus, mangeårig landsholdskollega:
»Jeg havde spået, at Kim ville blive den første dansker i NHL. Han havde kvaliteterne med sin power, sin vilje og sit unikke målinstinkt.«
»Desværre fik han ikke chancen. Det er synd. Han havde fortjent den. Jeg er sikker på, at han kunne have gjort det godt i NHL.«
»Landsholdet har altid fyldt meget i Kims univers, og han er en af de bedste spillere, vi har haft. Samtidig er han en super god fyr. En skøn type. Impulsiv, humørsprudlende og farverig. Han havde sine ritualer på godt og ondt, men var altid klar, når pucken blev sluppet.«
