Det danske ishockeylandsholds svenske træner Janne Karlsson leverede en pæn overraskelse, da kæderne til Danmarks kamp i aften ved ishockey-VM mod Finland blev offentliggjort.
For selvom hasteindkaldte Mikkel Bødker fra den amerikanske NHL-ligaklub San Jose Sharks først landede med fly i Billund Lufthavn klokken 15.15 er han placeret i førstekæden sammen med blandt andre Frans Nielsen og Oliver Bjorkstrand.
Til gengæld må Jannik Hansen, der landede på samme tid, tage til takke med en plads i tredjekæden, hvor man også finder blandt andre Jesper Jensen og Daniel Nielsen.
»Det er planen, at både Mikkel og Jannik får fuld spilletid,« sagde Janne Karlsson til dansk presse ved en briefing en time før kampen i BOXEN i Herning.
Her er de fire danske kæder:
1) Oliver Lauridsen, Jesper Jensen Aabo, Oliver Bjorkstrand, Frans Nielsen, Mikkel Bødker
2) Philip Larsen, Stefan Lassen, Frederik Storm, Nichlas Hardt, Peter Regin
3) Daniel Nielsen, Nicholas Jensen, Nicklas Jensen, Jannik Hansen, Jesper Jensen
4) Emil Kristensen, Mads Christensen, Morten Madsen, Julian Jakobsen, Patrick Russel
