Henrik Lundqvvist har spillet sin sidste professionelle ishockeykamp.
Den 39-årige svenske NHL-legende indstiller sin aktive karriere, fordi han har kæmpet med hjerteproblemer den seneste tid.
Det skriver flere amerikanske medier – eksempelvis New York Post.
Henrik Lundqvist fortæller i et interview, at han har tænkt længe over beslutningen – og at han kunne have fortsat den flotte karriere.

»Det hele kom ned til, hvor meget jeg ønskede at presse min krop, og hvor stor en risiko jeg var villig til at løbe,« siger svenskeren og fortsætter:
»Og jeg kom frem til den konklusion, at der er for mange ubekendte faktorer, og der er en for stor risiko til, at det er det værd.«
Den ikoniske NHL-målmand var ikke en del af 2020/2021-sæsonen grundet sine hjerteproblemer. Han blev opereret i det vitale organ i begyndelsen af året.
»Det hele er stadig nyt for mig. Jeg besluttede mig først for nogle dage siden, men jeg har fundet fred med det. Når jeg ser tilbage på min karriere, er jeg både taknemmelig og stolt,« lyder det afsluttende.
Henrik Lundqvist er bedst kendt for sine mange sæsoner hos New York Rangers. Her var han fra 2005 til 2020.
Ifølge de amerikanske medier er anses svenskeren for at være en af de bedste NHL-målmænd nogensinde. Han står noteret for 459 sejre.