Der var i den grad drama på isen, da Djurgåden torsdag aften mødte Färjestad i den bedste svenske ishockeyrække.

Her blev den svenske ishockey-legende Nichlas Falk inden kampen hyldet af sin tidligere klub, Djurgården.

Efter en ceremoni, hvor 46-årige Falks trøje nummer 16 blev hejst til tops i ishockeyarenaen i Stockholm, skulle klubikonet holde en takketale. Men undervejs i talen blev han pludselig tavs, tog nogle vaklende skridt og faldt om. Djurgårdens læge hastede hen til den bevidstsløse ishockeylegende, der kort tid efter kom til sig selv og rejste sig og fortsatte talen:

»Åh, hvilken YouTube-ting,« lød det fra Nichlas Falk, der har klubrekorden med 751 ligakampe for Djurgården.

Et par minutter efter stillede han op til et interview med svensk tv, men også det udviklede sig dramatisk, da Falk pludselig blev svimmel og måtte gribe fat i journalisten.

Herefter måtte den pressede ishockeylegende lægge sig for at få vejret. Det blev senere konstateret, at der var tale om en omgang 'akut blodtryksfald'.

»Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Det hele sortnede,« fortalte Nichlas Falk til svenske C More.

SE EPISODEN HER.

Foto: 10010 Janerik Henriksson/TT
Vis mere

Foto: 10010 Janerik Henriksson/TT
Vis mere

Foto: 10010 Janerik Henriksson/TT
Vis mere

Foto: 10010 Janerik Henriksson/TT
Vis mere