Ishockeymålmanden Jon Lee-Olsen sprang ud som homoseksuel sidste efterår.
Han frygtede, at det kunne koste karrieren. Men det seneste år har sporten undergået en positiv kulturforandring, hvor ord som ‘bøsserøv’ og ‘svans’ er blevet et tabu på isen i de danske haller.
I en sport, hvor der bliver gået til stålet, og hvor en maskulin kultur dominerer, er ordene ofte blevet slynget ud i en nedladende sammenhæng, men nu hører det til sjældenhederne.
»I starten kunne der godt være nogen, som kom til at sige det, men så fik de røde kinder og sagde efterfølgende undskyld. Der har jeg været rolig og sagt: ‘Hvis du selv kan se, det er sexistisk, så behøver jeg ikke irettesætte dig’. Det har krævet en tilvænning.«
Jon Lee-Olsen fortæller, at han oplever en forandret kultur i en positiv retning, hvor både fans, spillere og ligaen som helhed har taget imod LGBT-miljøet med åbne arme. Et miljø, som ellers har været underlagt et tabu og har haft svært ved at opnå accept i elitesport. Han understreger dog, at man i den bedste nordamerikanske hockeyliga, NHL, og i Sverige og i Finland gør endnu mere ud af at inkludere seksuelle minoriteter i sporten, end vi ser i Danmark, og at målstregen derfor ikke er nået.
Rent personligt har det seneste års tid også været en kæmpe lettelse for Jon Lee-Olsen. Da han endelig tog modet til sig og sprang ud sidste efterår, blev han mødt med hundredvis af positive tilbagemeldinger, fortæller han. Reaktionerne væltede ind, heriblandt fra flere folk i sportsbranchen, som var blevet bedre til at acceptere dem selv og åbne mere op om deres seksualitet.
For Jon Lee-Olsen var det hele utroligt overvældende, og her snart et år senere er han lykkelig over, at han ikke længere behøver at skjule en central del af sig selv.
»Jeg er meget positiv og glad. Det er en kæmpe byrde, der er lettet fra mine skuldre, og jeg kan trække vejret ordentligt uden at være nervøs for noget.«
Frygten for at dele ud af sit privatliv er nu erstattet af et forpligtende ansvar. For da han først stak armen ud i rampelyset, blev hele kroppen revet med, og i den efterfølgende periode var han udsat for stor mediebevågenhed.
Pludselig stod han i en situation, hvor manges øjne var rettet mod ham i kampen mod homofobi.
»Det er klart, at det giver et ansvar. Det er vigtigt, at jeg er tro mod mig selv og samtidig er et godt forbillede.«
Et godt forbillede er grundstenen i kampen mod forandring. Derfor er der behov for flere som Jon Lee-Olsen, der tør tage springet, siger hovedpersonen selv. Men indtil videre har det ikke rigtig skabt den ønskede dominoeffekt. I dansk eliteidræt er der endnu ingen, som har fulgt i Jon Lee-Olsens fodspor, og derfor er der fortsat ingen andre offentligt erklærede mandlige homoseksuelle i blandt andet ishockey, fodbold, håndbold, badminton og cykling.
Det ærgrer ishockeymålmanden, da han ikke ønsker, at det skal blæses op til en forsidehistorie hver eneste gang, der bare ønsker, at det bliver en del af hverdagen.
»Jeg håber da at flere springer ud, så vi ikke skal vente 5-10 år før vi ser den næste. Jeg ønsker ikke, at det skal fremstå som en stor historie, hver eneste gang det sker.«
Jon Lee-Olsen har det seneste år været fortaler for LGBT-miljøet i flere sammenhænge. Han er både frontfigur for organisationen 'Led og lad leve', som især bekæmper hadforbrydelser, og han er også begejstret for, at WorldPride og EuroGames i 2021 kommer til København og Malmø.
Han skal i aktion for Rungsted Seier Capital i Metal Ligaen, når den forventeligt starter op 18. september.
