Alt tyder på at Metal Ligaen efter sommerferien tager hul på endnu en sæson med ni deltagerhold.

Sådan har det været, siden Hvidovre Fighters gik konkurs i 2018, og det er tilsyneladende meget svært at slippe af med det upraktiske og "skæve" antal.

I modsætning til andre sportsgrene kan man nemlig ikke uden videre rykke et andet hold op fra de lavere divisioner. Det kræver både penge og faciliteter, og i klubberne uden for Metal Ligaen mangler man begge dele.

Danmarks Ishockey Union (DIU) lægger ellers ikke skjul på, at den ønsker en liga med ti hold. Det vil give hårdere kamp om de otte slutspilspladser og vil samtidig forhindre, at et hold skal være oversidder i hver spillerunde.

Men unionen kommer nok til at væbne sig med tålmodighed. For selv om klubberne i den næstbedste række i princippet gerne vil rykke op, er det for fleres vedkommende ikke realistisk i nær fremtid.

- Der er ikke nogen konkrete planer, fordi vi på nuværende tidspunkt ikke har en skøjtehal, der kan bruges til det, siger Henrik Klinkvort, der er formand for Gladsaxe Ishockey.

- Men der er interessenter, der har givet udtryk for, at det kunne være interessant, såfremt skøjtehallen opfylder kravene, siger han.

Gladsaxe Skøjtehal er fra 1963 og nedslidt. Der er dog en ny hal på vej, som efter planen skal stå færdig engang i 2023.

Der er dog usikkerhed, om den nye hal får tilskuerpladser nok til at kunne bære et ligahold. Mindst 1500 pladser er nødvendigt, hvis forretningen skal kunne løbe rundt, anslår Henrik Klinkvort.

Og før hallen står klar, er alle tanker om en tilbagevenden til topligaen skrinlagt.

- Det kan allertidligst blive fra sæsonen 2024/25, men nok nærmere året efter, siger Gladsaxe-formanden.

Han påpeger samtidig, at der er mange klubber rundt om København, der kæmper om de samme spillere og sponsorer.

Rødovre og Herlev er allerede i ligaen. Gladsaxe, Gentofte og Hvidovre er i 1. division. Lidt længere nordpå finder man Rungsted, som lige nu er Sjællands ishockeyflagskib.

- Det ville være mere oplagt at håbe på et nyt ligahold i Aarhus, siger Henrik Klinkvort.

Netop i Aarhus finder man IK Aarhus-overbygningen Jutland Vikings, som spiller i 1. division, men længe har haft en drøm og et mål om at blande sig med de bedste.

Foreløbig er det dog blevet ved drømmen. Og sådan kommer det også til at være et godt stykke ude i fremtiden.

- Det er stadig ambitionen, men realistisk set kræver det, at vi har en skøjtehal mere, siger klubbens direktør, Anette Rose.

Ligesom i andre byer deler ishockeysporten i Aarhus byens isflade med skøjteklubben, offentligt skøjteløb og andre arrangementer.

- Da vi for nylig skulle afvikle to kampe i slutspillet, var det meget svært at få dem ind. Det lykkedes kun, fordi andre, der bruger hallen, var villige til at afgive noget af deres istid, siger Anette Rose.

Den eksisterende skøjtehal i Aarhus rummer heller ikke VIP-lokaler eller tilstrækkelige faciliteter til tilskuere.

Uden de ting bliver der ikke noget ligahold. Og lige nu er der ingen kommunale planer om endnu en hal.

- Der skal laves en handlingsplan, men der skal en skøjtehal til, før vi kan lave en konkret plan om Metal Ligaen, siger Anette Rose.

En topklub i Aarhus er ikke bare en drøm for den lokale ishockeyklub. I DIU håber man også på endelig at få sat rigtigt blus under sporten i landets næststørste by.

- Vi ved, at vi har Ishockeydanmark med os. Folk ville synes, det er superfedt. Fik vi et ligahold, ville IK Aarhus få større tilgang af unge spillere, fordi børnene ville få nogle at se op til, siger Anette Rose.

Skal man se efter en potentiel tiende ligaklub inden for de nærmeste år, kan det meget vel blive Gentofte Stars.

Klubben var i DM-finalen i 2017, men blev året efter smidt ud af ligaen, fordi den ikke levede op til licenskravene.

Gentofte har flere gange forsøgt at komme tilbage, men hver gang har Ligaforeningen vendt tommelfingeren nedad. Håbet lever dog stadig i klubben.

- Gentofte Stars' amatørforenings bestyrelse har taget en principbeslutning om, at vi vil arbejde på at få etableret et elitehold. Men det kan tidligst blive fra sæsonen 2023/24, siger afgående formand Lars Hummelmose.

Skal det være realistisk, skal klubben have både sponsorer og et samlet koncept klar inden 1. december i år, som DIU's procedurer foreskriver.

- Der er et stykke vej, og der er ikke noget, der er sikkert. Vi går selvfølgelig ind i det, fordi vi tror, at det er muligt. Og så håber vi, at vi kan præsentere et projekt, som Ligaforeningen synes er attraktivt, siger Lars Hummelmose.

/ritzau/