JA, JA, JA!!!
For første gang siden 2016 er Danmark videre til VM-kvartfinalen efter en vild gyser mod Tyskland.
Tyskerne, der ikke har misset en kvartfinale i syv år, blev sendt hjem efter straffeslag, hvor især Frederik Dichow blev den store helt med fire redninger.
Og det er et resultat, der i den grad begejstrer B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge.
»Av, av, hvilken gyser! De leverer bare varen mesterskab efter mesterskab, de danske ishockeyhelte!«
»Det er en global kæmpesport – men herhjemme fylder den ikke alverden. Og derfor er det så vanvittigt imponerende, at vi har et landshold, der er med i verdenstoppen!,« siger B.T.s sportsredaktør.
Den ordinære kamp i et udsolgt Boxen i Herning sluttede 1-1, efter at den hjemhentede forwardstjerne Nikolaj Ehlers havde sørget for den livsvigtige udligning ti minutter før tid.
I kvartfinalen, der spilles torsdag, venter det stjernebesatte canadiske hold, der tager turen fra Stockholm til Herning for at møde et givetvis euforisk dansk mandskab.
Du kan læse højdepunkterne fra kampen i livebloggen HER.