Wow, wow, wow. Hvor er det VANVITTIGT! Danmark er i VM-semifinalen efter en helt vild kamp mod de canadiske superstjerner. Det er i sandhed den største ishockey-sensation nogensinde.

Dommere med flere forkerte beslutninger, fire perioder i undertal og 40 skud på mål var ikke nok til, at Canada kunne gøre det onde mod Danmark, som vandt med 2-1 efter sene scoringer fra Nikolaj Ehlers og Nick Olesen.

Læs B.T.s dom over kampen herunder.

Vi kender alle den velkendte hyldestsang til Kasper Schmeichel, når han redder den ene bold efter den anden for fodboldlandsholdet.

Men måske skal vi også begynde at synge den til ishockeylandsholdets målmand Frederik Dichow for sikke da et VM, han har spillet.

I kampen mod Tyskland reddede danskeren hele fire skud i straffeslagskonkurrencen, og alene i første periode i dagens kvartfinale, stod han imod 18 skud fra Canada.

Ekstremt imponerende af den 24-årige målmand, der også blev kåret som kampens spiller. Godt, Dichow er dansk, for ham får vi glæde af i mange år fremover.

Frederik Dichow med en af sine mange redninger i dagens kamp.
Frederik Dichow med en af sine mange redninger i dagens kamp. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Mod slutningen af anden periode troede vi alle, at Morten Poulsen havde bragt Danmark foran med 1-0. Men en beslutning fra dommerne gjorde, at danskerne simpelthen blev snydt for et mål. Troede vi.

For ved første øjekast fik Poulsen pucken fra en medspiller, der slog den væk med hånden fra egen zone. Poulsen nappede pucken i midtzonen og scorede, men dommerne havde fløjtet spillet af forinden.

Danskerne kunne slet ikke forstå, hvad der skete, og Viaplays kommentator Olaf Eller var også godt rasende over dommen, men tv-billederne i pausen viste, at dommen var god nok.

MEN GLEM DET! For Ehlers og Olesen gjorde det for Danmark!

Vi troede lige, at billederne fra kampen mod Ungarn skulle gentage sig. Men nej …
Vi troede lige, at billederne fra kampen mod Ungarn skulle gentage sig. Men nej … Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Vi har knap fået armene ned, før vi skal begynde at kigge frem mod næste kamp.

Hvis danskerne kan køre videre på den bølge, der er blevet skabt de seneste to kampe, tør vi slet ikke drømme om, hvad det kan blive til ved dette VM.

De har jo spillet helt forrygende. Vi har aldrig set noget lignende!

Danmark er i SEMIFINALEN (!!!), hvor vi møder Schweiz, der tidligere torsdag besejrede Østrig med 6-0.

Andre læser også