Rygestop-coach: Sådan siger du farvel til et liv som ryger

Vil du lykkes med dit rygestop, skal du mene det 100 % og være godt forberedt, og så skal du spørge dig selv, hvorfor du egentlig ryger.

De har fulgt dig i tykt og tyndt. Altid klar til at holde dig med selskab og altid ved hånden til at give dig nydelse og trøst og tage toppen af stressen, når livet presser sig på. Men nu skal det være slut. Både helbredet og pengepungen skranter, og du føler dig parat til at sige farvel til cigaretterne. Men hvordan kaster man sig ud et liv som ikke-ryger?

”Du skal stoppe med at ryge, når du er klar til det”. Sådan lyder svaret, hvis man spørger Peter Scheining. Han er rygestop-coach og mentaltræner i Scheining Institute.

”For at det skal lykkes, skal du gøre det 100 %. Du skal fortælle dig selv, at nu er du ikke-ryger. Du skal ikke sige ”nu prøver jeg at stoppe”. Det er for vagt. Du skal brænde dine broer og ikke have askebægre stående eller cigaretter liggende. Du skal gå fra at være ryger til at være ikke-ryger, og en ikke-ryger har jo ikke cigaretter liggende”, siger Peter Scheining.

Picture 2019-05-01 kl. 10.03.59.jpg
Picture 2019-05-01 kl. 10.10.43.jpg
Picture 2019-05-01 kl. 10.13.15.jpg
Picture 2019-05-01 kl. 10.13.53.jpg

De fire medlemmer af motorcykelklubben, De Fedtede Fingre, kæmper om at blive røgfri. Der er meget spil - både familie, helbred og ikke mindst drømmen om en drejebænk.

Picture 2019-05-01 kl. 10.03.59.jpg
Picture 2019-05-01 kl. 10.10.43.jpg
Picture 2019-05-01 kl. 10.13.15.jpg
Picture 2019-05-01 kl. 10.13.53.jpg

De fire medlemmer af motorcykelklubben, De Fedtede Fingre, kæmper om at blive røgfri. Der er meget spil - både familie, helbred og ikke mindst drømmen om en drejebænk.

Peter Scheining, Rygestop-coach og mentaltræner

"Du skal brænde dine broer og ikke have askebægre stående eller cigaretter liggende"

Peter Scheinings erfaring er, at mange beslutter sig for at stoppe, fordi kæresten, lægen eller andre gerne vil have, man stopper. Men motivationen til at kvitte smøgerne skal komme indefra, forklarer han.

”Hvis ikke du selv mærker det som et brændende ønske, så vil chancen for succes være meget lille”, vurderer Peter Scheining.

Den store beslutning

Du har måske flere gange prøvet at vågne efter en lidt for røgfuld fest og tænkt ”Nu skal det være. Nu stopper jeg med at ryge”. Det er dog sjældent impulsive indskydelser, der fører til et varigt rygestop, advarer Peter Scheining.

”Vil du være røgfri, så tag en gennemtænkt beslutning, ellers er der alt for stor risiko for, at du falder i igen”, siger han og understreger, hvor vigtigt det er at være godt forberedt, når man går i gang med rygestoppet.





Find vejen til dit eget rygestop

nicotinell.png

”Du skal lave en strategi og handlingsplan for dit liv som ikke-ryger. Hvordan kommer du gennem den første fase, hvor kroppen skriger efter nikotin? Skal du bruge nikotinprodukter? Vil du søge hjælp af en coach eller terapeut? Og så skal du tænke over, hvem du vil involvere i dit rygestop, og hvem du kan søge støtte hos”, foreslår Peter Scheining.

For nok er rygestoppet helt dit eget ansvar, men Peter Scheining anbefaler alligevel, at man får hjælp og fortæller ægtefællen, vennerne og kollegaerne om rygestoppet. Det kan nemlig hjælpe med at fastholde rygestoppet på dage, hvor det er svært.

Læs mere om, hvordan du starter dit rygestop her






Picture 2019-04-30 kl. 13.41.22.jpg
Picture 2019-04-30 kl. 11.37.42.jpg

Sol, øl og smøger. En fast del af dagen i klubben. Men ikke længere. Snart bliver smøgen lagt på hylden.

FAKTA

Tre gode råd til at komme i gang med rygestoppet

  • Find ud af, hvorfor du ønsker at stoppe og tag en fast beslutning en gang for alle
  • Forbered dig godt. Beslut om du vil bruge nikitonprodukter og rygestoprådgivning og sørg for at være beskæftiget i de første uger af rygestoppet.
  • Fortæl til venner, familier og kollegaer, at du er stoppet og se dig selv som ikke-ryger i stedet for "ex-ryger-der-prøver-at-holde-op"

Bliv klogere på, hvordan du kommer i gang med rygestoppet her

Stil dig selv spørgsmålet: Hvorfor ryger du?

Skal du i gang med et rygestop, er det også vigtigt at kigge indad og spørge dig selv, hvorfor du ryger, siger Peter Scheining.

”Ofte er behovet nemlig et andet end bare at mærke røgen i lungerne. Det kan være, du ryger for slappe af, for at være mere social eller bare for hyggens skyld. Og først når du indser, hvorfor du ryger, er det nemmere at stoppe”.



Picture 2019-04-30 kl. 12.08.51.jpg

Og nej, det er ikke andres skyld, at du ryger, og heller ikke andres skyld, du ikke stopper, understreger Peter Scheining.

”I virkeligheden er den største hindring, at mange prøver at lægge ansvaret over på alle mulige andre og alt muligt andet. ”Det er forbi mine venner ryger. Det er fordi min mand ikke også vil stoppe med at ryge”. Du kommer først for alvor ind i kampen, når du indser, at ansvaret er helt dit eget”, slutter Peter Scheining.

Find hjælp til dit rygestop her

Snart er askebægerne helt tomme i klubhuset.

til toppen

Artiklen er produceret af Berlingske Media


Annoncørbetalt indhold (native indhold) er et kommercielt samarbejde mellem Berlingske Media PartnerLab og en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af dette indhold.

Cookie- og Privatlivspolitik & Cookiedekleration

Berlingske_partnerlab_logo_sort.png