Det går kun en vej for skuespiller og komiker Russell Brand disse dage. Nemlig ned.
Yderligere to kvinder står nu frem i anklagerne om voldtægt, overgreb og kontrollerende adfærd af kvinder mod skuespilleren.
Det skriver The Guardian.
De to kvinders anklager er ikke blevet uddybet videre end, at de relaterer til hans adfærd på arbejdet mellem 2006 og 2008, da han var vært på BBC radio programmer.
Men det betyder, at der nu er fem kvinder, som står bag anklagerne mod skuespilleren, der først kom frem i september.
En af de tidligere anklager kommer fra en kvinde, der påstår, at hun kun var 16 år gammel, da hun blev manipuleret til at indlede et forhold med skuespilleren.
Det gjorde hun til BBC Radio 4's program 'Woman's Hour,' skriver Sky News.
»Russell 'groomede' mig og bad mig om at gemme hans nummer på min telefon under et andet navn. Han fortalte mig også, hvad jeg skulle sige til mine forældre,« forklarer 'Alice,' der er anonym, til mediet.
Hun fortæller i programmet, at hun angiveligt sendte en sms til Brand, hvor hun skrev, at hun kun var 16 år inden deres første date. Hun tilføjer så, at skuespilleren blot skrev 'o.k., men vi har stadig en aftale om middag kl. 19.30?'
Russell Brand beskyldes altså også for seksuelle overgreb på forskellige tidspunkter mellem 2006 og 2013.
Andre har anklaget ham for en kontrollerende og krænkende adfærd.
Anklagerne kommer efter en undersøgelse foretaget af de britiske aviser Sunday Times og The Times samt tv-stationen Channel 4.
Russell Brand afviser alle anklager fra de fire kvinder. Ifølge ham var der i alle tilfælde samtykke fra kvinderne.
