I weekenden udkom millioner af nye filer i Epstein-sagen, og søndag blev der også uddelt Grammys til et stort prisshow.

En kombination af dette har fået rapperen Nicki Minaj til at stryge til tasterne og lange ud efter flere verdensstjerner i musikbranchen.

Det startede, da Grammy-værten Trevor Noah langede ud efter Nicki Minaj og hendes ros til ICE og Nationalgarden, som har været en del i vælten i starten af 2026.

Den 43-årige rapper er vendt på en tallerken og er gået fra at hade Donald Trump til at være kæmpe fortaler for præsidenten. Noget, som hendes kolleger har bemærket.

Ordene fra Trevor Noah under showet fik Minajs sind i kog, og hun gik i gang med en tirade af opslag på X.

Her delte hun påstande om Noahs seksualitet og skrev: 'Trevor nægter at komme ud af skabet, når alle i branchen kender hans kæreste. Angiveligt.'

Senere fik rapperen Jay-Z ørerne i maskinen. Her delte Minaj billeder af Jay-Z med tidligere kærester og deres unge alder.

De værste anklager kommer mod Jay-Z
De værste anklager kommer mod Jay-Z Chris Delmas/AFP/Ritzau Scanpix

Nicki Minaj hævdede desuden, at han angiveligt var 'navngivet i Epstein-filerne', men at det 'bliver ignoreret'.

'Forstår I alle, at disse mennesker har ofret børn for at opnå og bevare magt? Hvis I nogensinde stemmer på 'DemonCrat' igen, er I lige så sjælløse som dem og vil forgå. Måske er det tid til, at jeg laver nogle historiefortællinger – da jeg prøvede at undgå at sige, hvad jeg ved – alligevel fortsætter de med at forsøge at mobbe.'

Hun fortsatte sin tirade mod Jay-Z og musikbranchen og hævdede: 

'Din yndlingsartist har udøvet ritualer i en satanistisk kult, hvor de tager babyer fra andre lande og lemlæster og dræber dem som en form for blodoffer til deres gud. Ser du, når din herre er Satan, skal du konstant udgyde blod. Men nu er spillet slut.'

Efterfølgende fik modellen Chrissy Teigen en tur i møllen, hvor hun bliver anklaget for rigtigt at være en mand.

Og til sidst blev det sangerinden Lizzo, som fik ørerne i maskinen af Minaj:

'Fede Lizzo tabte sig 140 kg bare for at sælge 300 albums. Så nu har hun løs hud OG et flopalbum OG en mærkelig affære. Hold da op,' lød det.

Undervejs lovede Nicki Minaj, at hun vil udstille endnu flere de kommende dage.

Ingen af de anklagede har reageret på rygterne.

Nicki Minaj har på det seneste vakt en del opsigt, da hun er gået fra at kritisere Donald Trump i sin musik til at være hans største fan. Det kan du læse om HER.