I søndags fandt den traditionelle påskegudstjeneste sted i St. George's Chapel på Windsor Castle lidt udenfor London. 

Kronprins William og kronprinsesse Kate var tilbage efter to års fravær, der skyldtes Kates kræftsygdom.

Nogle andre, der dog glimrede ved deres fravær, var eksprins Andrew Mountbatten-Windsor og hans ekskone Sarah Ferguson, der ikke var med til gudstjenesten, skriver People.

Eksprins Andrew Mountbatten-Windsor trak sig fra mange af sine royale forpligtelser i 2019, hvor hans nære venskab med den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein blev offentligt kendt.

Han fortsatte dog med at deltage i familiebegivenheder, officielle kirkelige handlinger ved helligdage samt begravelser.

Efter de seneste offentliggørelser af dokumenter i Epstein-sagen, er den tidligere prins Andrew nu blevet fuldstændig udstødt fra den britiske kongefamilie. 

Han er ikke mindst blevet frataget sin prinsetitel foruden alle sine andre royale titler og forpligtelser.

I februar blev eksprins Andrew Mountbatten-Windsor så anholdt i en sag om embedsmisbrug.

Her er han anklaget for at skulle have delt fortrolige dokumenter, han modtog i kraft af sit kongelige embede, med Jeffrey Epstein.