Da hun var tungest, vejede hun 147 kilo.
Men det var først, da en advarsel om prædiabetes hang over hovedet på hende, at den britiske The Morning-vært Alison Hammond besluttede sig for at ændre alt.

Den 51-årige tv-vært begyndte sin forvandling for fem år siden, da hun begyndte at arbejde med en personlig træner for at genvinde sin form og påbegyndte en strengere diæt.
Derudover begyndte hun at skære sin yndlingssnack ud i mindre stykker.
»Jeg har haft en personlig træner i fem år, selv da jeg var allerstørst. Men jeg havde en barnlig mentalitet med hensyn til mad, især karameller – men nu spiser jeg kun et par stykker om dagen,« siger hun i et interview med Radio Times ifølge Daily Mail.
Efter fem år er hun nu for alvor klar til at vise sin forvandling frem, hvor hun har tabt 75 kilo.
I dag prædiker hun, at man skal huske at passe på sig selv, og at man ikke behøver at opgive noget fuldstændigt for at tabe sig.
»Vi bliver ikke yngre, vel, skat? Man indser på et tidspunkt, at man er nødt til at passe på sig selv. Jeg har en højttaler under min pude til at spille afslappende musik og en søvntracker.«
Hun afslører også sin tilgang til sin nye kost, hvor hun fortalte CloserMagasin, at hun ikke har skåret noget helt væk, men fokuserer på at gøre alt med 'måde'.
»Jeg nægter mig selv ikke noget, jeg spiser alt, men med måde,« tilføjede hun.

