Tv-kokken Jamie Oliver var ganske ung og naiv, da han i starten af 20-erne pludselig blev et regulært tv-stjerneskud.

Men den hurtige berømmelse kom senere til at få konsekvenser for familielivet.

Det fortæller Jamie Oliver i podcasten 'This Is TASTE' ifølge The Mirror.

I programmet forklarer tv-kokken, at han og konen, Jools Oliver, stod over for en svær beslutning, efter han gennem længere tid var udsat for et »brutalt« pres fra medierne.

At lave mad på tv var efterhånden blevet er familieforetagende, og derfor måtte de beslutte, om børnene skulle foran kameraet:

»Jools og jeg måtte træffe en beslutning. Hvis vi gør det, skal vi gå hele vejen. Man kan ikke bare gøre det halvt,« siger han ifølge mediet.

Han kone og fem børn endte med at optræde sammen, indtil der skete det, som der oftest sker, når børn bliver ældre.

De synes, at deres forældre er pinlige.

»Da børnene blev teenagere, ville de slukke og være sådan: 'Aldrig i livet!'. For mine børn er stadig alle sammen flove over mig,« siger Jamie Oliver.

Den 50-årige kok fortæller, at han og konen kunne have valgt at droppe familiens tv-karriere. Men i den forbindelse mener han, at det handler om at opretholde en balance og holde sig til de valg, som parret traf.