Den 82-årige 'Grammy'-vinder Barry Manilow er blevet ramt en trist besked kort før jul. 

Amerikaneren, der måske er bedst kendt for hittet 'Copacabana', er blevet diagnosticeret med lungekræft. 

Han forsikrer dog fans om, at prognosen er god. 

»Som mange af jer ved, havde jeg bronkitis i seks uger efterfulgt af et tilbagefald i yderligere fem uger.« 

»Selvom jeg var kommet over bronkitisen og tilbage på scenen på Westgate Las Vegas, bestilte min fantastiske læge en MR-scanning bare for at sikre mig, at alt var okay,« skriver Manilow på Instagram.

MR-scanningen afslørede en kræftsvulst i hans venstre lunge, som skal fjernes kirurgisk. Kunstneren beskriver opdagelsen som "rent held".

»Det er den gode nyhed. Den dårlige nyhed er, at min operation for at fjerne pletten vil forhindre mig i at optræde ved planlagte koncerter i januar,« fortsætter han.

Han undskylder til sine fans, men han lover, at billetindehavere vil kunne bruge deres billetter på nye datoer. 

Barry Banilow afslutter humoristisk ved at sige, at han ser frem til »en måned med kyllingesuppe og genudsendelser af 'I Love Lucy'.«

Han behøver ikke kemoterapi på grund af den tidlige opdagelse.