Efter en tur til Puerto Rico tidligere i februar for at fejre vennens fødselsdag, besluttede den amerikanske skuespiller og rapper, Chet Hanks, søn af Tom Hanks, at tage en afstikker forbi den colombianske storby Medellín for at besøge en ven.

Men dén tur endte noget anderledes, end Chet Hanks havde forventet.

Det fortæller han selv i en Instagram-video, der blev delt fredag.

'Er I klar til en historie?,' lyder det fra Chet Hanks i videoen.

Herefter forklarer skuespilleren og rapperen, hvordan hans rejsesituation havde taget en uventet drejning.

Chet Hanks forklarer, at han rejser med sit græske pas, fordi han er dobbelt statsborger, og tilføjer, at han ikke brugte sit amerikanske pas, fordi det snart udløber.

Chet Hanks korte visit i Colombia er uventet blevet forlænget. (Arkivfoto) 
Chet Hanks korte visit i Colombia er uventet blevet forlænget. (Arkivfoto)  Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix

Da han så ankommer til lufthavnen i Colombia for at flyve tilbage til USA, får han besked om, at hvis han bruger et udenlandsk pas, har han også brug for et green card for at komme tilbage til USA, fortæller Chet Hanks i videoen.

Den 25-årige skuespiller og rapper er derfor nu strandet på colombiansk jord.

Og det skabte frustration hos Chet Hanks.

'Selvfølgelig, der er værre steder at sidde fast, men jeg har bogstaveligt talt ingen f-king idé om, hvad jeg skal gøre, og den eneste ambassade, der kan få styr på det her, er i Bogotá,' lyder det i videoen på Instagram.

Bogotá ligger over 400 kilometer fra Medellín, hvor Chet Hanks befinder sig.

Chet Hanks er søn af skuespillerforældrene Tom Hanks og Rita Wilson.