Sydney Sweeney har svært ved at holde sig ude af mediernes søgelys for tiden.

Den amerikanske skuespillerinde, der senest vagte opsigt ved at iføre sig en kontroversiel kjole, får nu kritik på baggrund af sin seneste filmoptræden.

Ikke nok med, at filmen er kommet på en uheldig liste, i det den har haft en af de 12 værste åbningsweekender i USA, for en film der spilles i mange biografer.

Skuespilleren er også blevet udsat for en kras kritik for sin portrættering af bokseren Christy Martin i den biografiske film 'Christy', der altså har klaret sig historisk dårligt.

Hun er således blevet udsat for en bredside fra skuespillerkollegaen Ruby Rose, der blandt andet er kendt fra fængselsserien 'Orange Is the New Black'.

Ifølge flere medier har Sweeney tidligere registreret sig som republikansk vælger, og det er altså angiveligt særligt dette, der nu får kollegaen til at fare i flæsket på hende.

Ruby Rose er faret i flæsket på Sydney Sweeney oven på en udtalelse om filmen.
Ruby Rose er faret i flæsket på Sydney Sweeney oven på en udtalelse om filmen. Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

»At hendes PR-folk taler om, at filmen flopper, og siger, at 'SS' gjorde det (lavede filmen, red.) for 'folket'. Ingen blandt 'folket' vil se nogen, der hader dem, spankulere rundt, og lade som om, de er en af os,« skriver hun blandt andet i et opslag på det sociale medie Threads.

Ruby Rose påpeger, at hun selv tidligere var tilknyttet filmproduktionen om den lesbiske bokser. Videre skriver hun, at Sydney Sweeney er en 'cretin' – et nedsættende ord, der refererer til folk, der lider af kretinisme – en sygdom der resulterer i udviklingshæmning. 

Senere har hun tilføjet, at hun burde have skrevet 'psykopat'.

Den virkelige Christy Martin har siden været ude og forsvare Sydney Sweeney, som hun kalder for 'sin ven'.

»Syd arbejdede ikke bare røven af for den her film, hun arbejdede røven af for mig. For min historie. For så mange andre, der lider i stilhed. Så jeg vil være tydelig om, hvem Syd er. Hun er min ven og en allieret,« skriver hun på Instagram ifølge Variety.