De dannede par i syv år og nåede at være forlovede i knap tre år.
Men skuespilleren Sydney Sweeney nåede aldrig ned ad kirkegulvet.
For første gang siden hende og forretningsmanden Jonathan Davino gik fra hinanden, bekræfter den 27-årige skuespiller, at de er gået fra hinanden, mens hun også sætter ord på, hvordan det er at være single over for The Times, skriver People.
»Jeg lærer meget om mig selv, bruger mere tid med vennerne, og jeg elsker det,« siger hun ifølge mediet.
I begyndelsen af 2025 lød beskeden først, at brylluppet var blevet udskudt. Senere blev det helt aflyst.
Tidligere har skuespilleren forklaret til Cosmopolitan, at hun ikke har lyst til at date andre fra branchen.
»Jeg dater ikke skuespillere eller musikere eller andre i underholdningsbranchen, fordi jeg bare kan være normal Sydney, og det er nemmere.«
Her uddybede den 27-årige også, hvad hun leder efter i en partner.
Nemlig en bedste ven.
»Jeg skal være sammen med en, som jeg vitterligt kan hænge ud med 24/7 og aldrig blive træt af det, hvor vi griner hver dag,« sagde hun.
Sydney Sweeney er særligt kendt for roller i serierne 'White Lotus' og 'Euphoria', der endda kastede en Emmy nominering af sig i 2022.