JD Vance er blevet kaldt et hav af negative ting i sin tid som Donald Trumps vicepræsident, og søndag var ingen undtagelse.
Der blev den amerikanske vicepræsident nemlig kaldt for 'snigmorder' af rapperen Nicki Minaj. Det skriver det amerikanske medie TMZ.
Kommentaren faldt ifølge mediet under en samtale mellem Nicki Minaj og Charlie Kirks enke, Erika Kirk, på scenen til et Turning Point USA-arrangement.
»Kære unge mænd. I har fantastiske rollemodeller som vore flotte, charmerende præsident. Og I har fantastiske rolle rollemodeller som snigmorderen JD Vance, vores vicepræsident. Og når jeg siger det....« lød det fra Ncki Minaj, inden hun stoppede sin talestrøm, og tog sig til hovedet.

Mediet tolker Nicki Minajs reaktion som et udtryk for, at snigmorderkommentaren blev rettet mod JD Vance med fuldt overlæg.
Turning Point USA er en amerikansk, konservativ organisation for unge.
Den blev grundlagt af Erika Kirks nu afdøde mand, Charlie Kirk, der blev snigmyrdet i september i år.
Nicki Minaj brød igennem i 2010, da hun udgav på sit debutalbum 'Pink Friday, hvor blandt andet kæmpehittet 'Superbass' var på.
