Supermodel sagsøger managere for millionsvindel med hendes formue
Supermodellen Kathy Ireland havde blind tillid til sine to tidligere managere, som hun nu påstår har svindlet hende for mere end en halv milliard kroner og efterladt hende i ekstrem gæld.
Kathy Ireland er tidligere supermodel og skuespiller og nuværende direktør og chefdesigner i sit eget livsstils- og marketingbrand Kathy Ireland Worldwide. Nu har hun sagsøgt sine to tidligere forretningsledere i imperiet for at have svindlet hende for mere end en halv milliard kroner. Foto: Gabriel Bouys/AFP/Ritzau Scanpix
Supermodellen Kathy Ireland mener, at hun er blevet svindlet i »et svimlende, urimeligt omfang«.
Så den tidligere 'Sports Illustrated'-forsidemodel har nu sagsøgt sine to tidligere managere med et erstatningskrav på mere end en halv milliard kroner.
Kathy Ireland er tidligere supermodel og skuespiller og nuværende direktør og chefdesigner i sit eget livsstils- og marketingbrand Kathy Ireland Worldwide. Nu har hun sagsøgt sine to tidligere forretningsledere i imperiet for at have svindlet hende for mere end en halv milliard kroner. Foto: David Mcnew/Reuters/Ritzau Scanpix
Det skriver Fox News, der har set søgsmålet, der tirsdag blev indleveret til retten i Santa Barbara.
De angivelige svindlere i spidsen for det hele, som nu er blevet sagsøgt, er Kathy Irelands to tidligere managere og forretningsledere Jason Winters og Erik Sterling.
Som ung supermodel satte hun sin lid til de to »Hollywood insidere, der lovede at 'sørge for alting' for hende«, men trods den blinde tillid, viste det sig, at de »bedragede hende gennem det hele«, anføres det i søgsmålet.
Angiveligt fortalte de to managere for Kathy Irelands livsstils- og marketingbrand Kathy Ireland Worldwide til hende, at hun var »ekstraordinært velhavende«, og at familien »aldrig behøvede at bekymre sig« om penge.
Kathy Ireland var en af verdens mest eftertragtede modeller i 80erne og 90erne. Her ses hun i 1996 med supermodellerne Vendela og Naomi Campbell. Foto: John T. Barr/AFP/Ritzau Scanpix
Men da den i dag 62-årige supermodel ville låne sin og ægtemanden Greg Olsens søn penge til at købe sit eget hus, opdagede familien, at de to forretningsledere havde brugt alle deres midler, lyder det videre i søgsmålet.
I stedet blev ægteparret efterladt i en position, hvor de er i ekstrem gæld og må sælge familiens hjem, fordi de to managere med ansvaret for formuen »fejlede i at skabe velstand og investeringer« som lovet, anføres det.
I søgsmålet fremgår det ligeledes, at Kathy Ireland kræver en erstatning på et tocifret millionbeløb, »hvis ikke over 100 millioner dollar« fra sine to tidligere managere.
Forbes har tidligere angivet, at Kathy Ireland skulle være god for mere end 2,7 milliarder danske kroner.
Kathy Ireland er tidligere supermodel og skuespiller og nuværende direktør og chefdesigner i sit eget livsstils- og marketingbrand Kathy Ireland Worldwide. Nu har hun sagsøgt sine to tidligere forretningsledere i imperiet for at have svindlet hende for mere end en halv milliard kroner. Foto: David Becker/AFP/Ritzau Scanpix
Men nu skulle hun altså tværtimod været røget i gæld, uden den sikkerhed for fremtiden for hende selv og familien, som hun var blevet lovet af de to tidligere managere, der havde ansvaret for hendes formue.
»Kathy er en stærkt troende person og hendes tillid til Gud har virkelig hjulpet hende og Greg til at navigere i svigtet og tillidsbruddet og givet hende håb for fremtiden,« udtaler supermodellens advokat Jill Basinger til Fox News.